Fra venstre mod højre: Lærke, Debbie og Anne synes, det er interessant og sjovt at lære og smage noget nyt som her til en aften, hvor det kun handler om bobler. Boblerne hjælper til med at frigive aromaen i den mousserende vin, så man behøver ikke hvirvle vinen rundt i glasset, når der skal duftes. Der er noget lidt gammeldags over den spanske cava Nynne Staal Parvang Men der laves glimrende mousserende vin både i andre dele af Frankrig og i så forskellige lande som England og New Zealand. De største konkurrenter findes i Spanien og Italien. Tilfredse suk og bobler En almindelige misforståelse er, at en flaske boblevin skal åbnes med et knald. Nej, fortæller Pernille Folkersen, det skal gøres forsigtigt, så proppen kommer af med noget, der lyder som en kvindes tilfredse suk. Under stor munterhed går deltagerne her til en praktisk øvelse, og det lykkes faktisk at frembringe det nævnte suk. Teknikken går ud på at dreje flasken stille og roligt, mens proppen derimod holdes fast. Boblerne i mousserende vin stammer fra kulsyre. I de fleste boblevine af kvalitet fremkommer effekten ved andengæring af vin i selve flasken. I aftenens program er det kun den italienske prosecco, der skiller sig ud derved, at den andengærer i tanke under højt tryk. Der bliver smagt af almindelige hvidvinsglas til rieslingvine. »Er det ikke de forkerte glas?«, spørger Judith. Men nej, de brede champagneglas, der angiveligt var designet efter Marie Antoinettes bryster, er ikke længere gangbare. De dræber Et brand af luksus og fest »Er cava en by i Spanien?«, lyder et af de første spørgsmål hen over glassene. Det kan Pernille Folkersen afvise – det betyder blot kælder på spansk. Og det er helt o.k. at spørge, for kvinderne skal hele turen rundt i bobler og foruden cava fra Spanien smage på champagne fra Frankrig, prosecco fra Italien og crémant fra Frankrig. Sommelieren Pernille Folkersen lægger ud med at fortælle om champagne, som er et af de stærkeste brands i verden. Vinene fra Champagne-distriktet omkring Reims i Frankrig har eneret på navnet, og det vogtes nidkært af en hærskare af advokater. For nylig hindrede de f.eks. et af de store parfumehuse i at kalde en parfume for »Champagne«. Man skulle ellers tro, at risikoen for forveksling var beskeden. Champagne er blevet indbegrebet af fest og luksus. lynhurtigt boblerne. Så nu bruger man enten hvidvinsglas eller de høje, slanke flûtes, der holder på boblerne. Først kommer en crémant fra Loire i Midtfrankrig. Luftig, livlig og frisk. »Den udvider sig i munden,« konstaterer Debbie. Så kommer vi til cavaen fra Katalonien. »Duften er vildt anderledes,« siger en af kvinderne. »Dejlig, med hårdere bobler end crémanten. Der er noget lidt gammeldags over den spanske cava,« mener Nynne. Og det er just det, spanierne er stolte over. Og så har den lidt mere kant end crémanten. Sidste ikke-champagne er en prosecco fra italienske Veneto, verdens mest solgte mousserende vin. Her finder kvinderne blomster, citron, lidt bitterhed og en smule sødme. »Her er mere aktivitet i glasset,« mener Debbie. Så langt er der flertal for crémanten, men cavaen var tæt på, og Judith kunne bedst lide prosecco. »Men de er jo gode alle sammen,« lyder det i fællesskab. Den ægte vare Og så kommer champagnen på bordet. Selv om al mousserende vin i folkemunde (altså fejlagtigt) har det med at blive til champagne, er der for de fleste noget særligt over den ægte vare. Champagnedistriktet ligger køJUNI 2015 • VIN&CO. 49
Download PDF fil