BAGGRUND PORTVIN Må jeg bede om portvinen, tak Glem alt om støvede glas og portvinsflasker bagest i mormors klædeskab. For heldigvis kommer alle gode ting tilbage, og nogle gange bliver de ligefrem moderne igen ( TEKST: OLE KNUDSEN • FOTO: JAMES B ATES OG KATINKA HUSTAD/POLFOTO ) N år jeg siger portvin, så tænker du: Mormor, lænestol og fødderne oppe. For portvinen bliver ofte set som en ceremoniel vin. Noget man drikker, når man er lidt oppe i årene og som afslutning efter et bedre måltid. Men sådan behøver det ikke at være – og sådan er det ikke længere – portvin er på vej ned i glassene også blandt de yngre og i andre sammenhænge end blot efter den gode middag. Der er flere og flere af os, der beder om portvinen, når vi skal nyde et glas i tide og utide. Strikse regler Portvin er teknisk set en hedvin, hvor den gærende druemost tilsættes druesprit, og der er meget strikse og stramme regler for, hvornår en vin må kalde sig en portvin. For portvin er ligesom sherry, champagne, cognac og for den sags skyld fødevarer som feta, parmaskinke, lammefjordsgulerødder og vadehavslam egnsbeskyttede navne. Det der på fransk hedder AOC, på italiensk DOC og på dansk BGB, Beskyttet Geografisk Betegnelse. Portvin skal produceres i Portugal, og specifikt i Dourodalen øst for havnebyen Porto. Alle de store portugisiske portvinshuse ligger ikke i selve Porto, men på den anden side af Dourofloden. Normalt lod man vinen overvintre inde i landet i kæmpe træfade for derefter at transportere dem ad floden til Porto. Sådan er det ikke længere. Nu fragter man i lastbiler og gerne lige efter høsten. Portvinens oprindelse er interessant. Hedvinen blev i princippet til på grund af en diplomatisk krise mellem England og Frankrig i midten af 1600-tallet. Englænderne indførte høje skatter på franske vine udelukkende for at genere franskmændene, som de havde en århundrede lang konflikt med. Og da Portugal var en af Englands allierede, vendte man sig mod deres vinproduktion i stedet. For at fragte al slags vin på daværende tidspunkt hævede man alkoholprocenten ved at tilsætte spiritus, typisk brandy, men senere fandt man ud af at tilsætte neutral spiritus under lagringsprocessen, hvorved gæringen stoppede, og vinen udviklede sig til den søde, kraftige og dejlige hedvin, vi kender nu om dage. Der gik mormor i portvin Portvin har som de fleste hedvine levet en lidt tilbagetrukket tilværelse de seneste mange år. Fra storhedsperioden frem til midten af 1960’ene gik der ligesom ’mormor’ i portvin, og det blev mere og mere usmart. Ja, ikke alene usmart, folk drak ganske enkelt ikke portvin. Sådan var det ikke bare i Danmark, sådan var det hele verden over. Men heldigvis kommer alle gode ting tilbage. Og nogle gange bliver de ligefrem moderne igen. Det 54 VIN&CO. • DECEMBER 2014
Download PDF fil