CSB 3 2017
Fåreklipperen viser,hvordan man skal gøre, og så prøver Steffen at følge med. R E T R E AT lige præcis, hvad Pumba er. Han hyler, skriger og grynter selskabeligt, når Steffen kommer med maden. Imens den lille gris guffer i sig, nusser og kløer Steffen den. De er absolut gode venner. Det bliver Steffen også med fåreklipperen, da han kommer forbi for at give fårene ny frisure, inden der kommer lam. Fåreklipperen viser, hvordan man skal gøre, og Steffen prøver at følge med, så godt han kan. Han erkender hurtigt, at der ligger megen øvelse bag fåreklipperens høje tempo og præcise klipning. Bare det at vælte et får, så man kan komme til at klippe det, er en kunst. Steffen giver dog ikke op, men taler i stedet bagefter om at komme i prakti for at få lært faget ordentligt. Det kommer helt nede fra maven da han siger; - Det her er så meget bedre, end at sidde i en lille lejlighed inde i byen og se ninjaer på tagene, kommer det fra Steffen. Dem er der ikke nogen af på Strynø. Nede under tagene på de seks beboelsesvogne, veteranerne bor i, er der kun ro. Det eneste man kan høre, ud over naturen udenfor, er det sagte summen fra muldtoilettets udluftning. Vognene er indrettet med en seng, et klapbord, et par hylder, en bænk og et badeværelse, hvor man kan vaske sig efter dagens arbejde. Mere behøves ikke. Stuart og AnneLine arbejder på at få bygget en køkkenvogn. Indtil nu har veteranerne spist sammen med dem og deres tre børn i havestuen, men når der kommer fuld belægning, skal beboerne selv kunne hjælpe til med at lave mad. Der mangler også en vogn til lager og vask af tøj. De bliver bestilt meget snart og er bevilget at Forsvarsministeriet. På Strynø er der stille om natten, helt stille. Det kan ske, at et får bræger, eller at bramgæssene skræpper lidt til hinanden, men det er så også det. Trafikstøj, råbende branderter og sirener fra ambulancer og patruljevogne, der ødelægger PTSD-ramte veteraners i forvejen skrøbelige søvn, er der intet af. Martins skærer så voldsomt tænder, når han sover, at de er blevet slidt. Verden er kogt ned til en suppeterning, der er til at overskue. Stuart Press, Anne-Lines mand, giver Martin en rundvisning. - Her er og kommer ikke andre, end dem du har mødt nu. Det er kun dem, du skal forholde dig til, beroliger Stuart, der kender alt til Martins krig. Han har selv været udsendt, både som officer i den australske hær og for FN, igennem tyve år. Rwanda var det værste sted, der skubbede ham ud i PTSD’ens mentale helvede. Der er et liv på den anden side, og det er det, han gerne vil vise Martin og de andre veteraner, der i kortere eller længere perioder bor på stedet. Eller som Stuart siger med en meget australsk talemåde: - Teach them to put their shit in one sock. Det er det, Steffen har godt gang i. Han har fundet ud af, at han holder rigtig meget af dyr. Derfor er det ham, der står for fodringen af høns, ænder, heste og ikke mindst de tre grise. Der er to store søer og så hans absolutte yngling, den lille orne Pumba. - Han er bare for sej, fortæller Steffen. Racen er fra New Zealand og hedder kune-kune. Det betyder fed og rund på maori, og det er CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2017 Her er så meget bedre end sidde inde i en lejlighed. Nede under tagene på de seks beboelsesvogne, veteranerne bor i, er der kun ro. S 21
Side 20 ...
Side 22
...