CS Bladet 6 2016
FARVEL TIL FORSVARSCHEFEN Forsvarschefen var med, da frømandskorpset rent administrativt blev slået sammen med jægerkorpset med fælles navnet Special operationskommandoen (SOKOM) FC: Vi har lov til at være stolte I knap fem år har Peter Bartram været Danmarks forsvarschef og ledet det danske forsvar gennem en turbulent tid med struktur ændringer, kasernelukninger og store besparelser. Alligevel har vi grund til at være stolte, for vi har et forsvar, der kan og vil ’levere varen’, pointerer han her i et sidste interview med CS som ’FC’. Af Helle Kolding Der blæser en let brise over Arsenaløen denne lidt grå og anonyme novemberdag. Et par enkelte uniformerede skikkelser står i læ bag en af Kuglegårdens store bygninger og nyder en middagssmøg og længere ovre ved bygningen, der engang husede Søværnets Materielkommando, har nogle håndværkere travlt. Bil parkeret ved bil røber dog, at der er mange mennesker bag de gule mursten. I ti år har Kuglegården været rammen om Forsvarskommandoen, nu Værnsfælles Forsvarskommando og dermed forsvarets øverste militære ledelse. Nu er det ved at være slut. Kuglegården er solgt, og inden for et år flytter kommandoen sammen med forsvarsministeriet i et helt nyt domicil samlet centralt i København. En, der ikke flytter med, men som alligevel inden for de næste uger skal samle flyttekasser og indstille sig på nye omgivelser, er forsvarschef general Peter Bartram. Efter knap fem år på posten har han efter eget valg besluttet at stoppe og søge en helt ny fremtid i den civile verden. Da han for fem år siden blev udnævnt, var der allerede da tale om en åremålsansættelse, og selvom han med sine ’kun’ 55 år tidsmæssigt godt kunne tage en periode til, inden han som militær tjenestemand kan trække sig tilbage på pension, har han altså valgt at begynde på noget helt nyt. - Det bliver da noget helt andet. Jeg har været 36 år i forsvaret, og nu skal jeg så ud Udskrevet den: Thursday, February 14, 2013 11:00:57 PC-navn KATE-PCNY BrugerID: kate KOM GRATIS PÅ ONLINESKOLE Dit CS medlemskab giver nu adgang til en onlineskole, hvor du kan blive meget bedre til IT. Tilmeld dig på cs.dk i en ny verden. Det bliver en omvæltning, men jeg ser det også som det helt rigtige tidspunkt og en spændende udfordring, forklarer Peter Bartram. Det var også en ganske omfattende udfordring, da han i marts 2012 blev præsenteret af daværende Statsminister Helle Thorning (S), som Danmarks nye forsvarschef. For det første var selve ansættelsen og udnævnelsen af den nye FC, som forsvarschefen kaldes til dagligt, sket efter en ansøgningsrunde og ikke som ellers kutyme efter en udpegning. En ansøgningsrunde, der ovenikøbet var blevet lidt kulørt i den civile presse, der havde mest travlt med at svælge i hvem, der ikke havde søgt stillingen. Markante opgaver Og for det andet stod forsvaret over for en gedigen besparelse på cirka 15 procent af det samlede forsvarsbudget -og dertil også en omfattende omstrukturering, der fik konsekvenser for stort set alle områder af forsvaret. Peter Bartram husker det som en turbulent tid, hvor der allerede fra dag et i chefstolen var markante opgaver, der skulle løses. Besparelser, der skulle sættes i værk uden, at det gik ud over forsvarets operative formåen. Det mener han i det store og hele er nået, omend det har medført indirekte operative konsekvenser. - Der er ændret fundamentale ting, og vi har fået tildelt nye opgaver undervejs, og vi har været gennem en meget belastende periode. Men vi har meget at være stolte af - trods alt. Jeg tror ikke, at der er mange organisationer, der kunne klare alt det, vi har været igennem og så alligevel have løst opgaverne. Vi har ikke alt det, vi gerne ville have, men vi har bevaret vores meget høje faglige niveau, og vi har løst de opgaver, politikerne har sat os til. Derfor har vi grund til at være stolte af os selv, siger Peter Bartram, og han tilføjer; - Jeg har allerede for et par år siden været med til at iværksætte tiltag, der skal være med til at ændre forsvaret til en virksomhed, der kan noget mere og noget andet. Vi har ændret den operative fokus. Jeg vil kalde det; at vi er i gang med en rejse, der skal sætte fokus på, hvad vi har brug for i fremtiden og hvilke opgaver, vi skal kunne løse. Der er sat analyser i gang, og jeg vil kalde det ’rettidig omhu’. Forarbejdet er på den måde gjort, så vi nu kan fokusere på kerneopgaverne. Forsvarschefen er helt klar over, at det har været en svær og krævende tid for forsvarets ansatte. Men han konstaterer også, at sådan er vilkårene for en myndighed, der er underlagt politisk styrede opgaver og krav. Forsvaret er der, hvor politikerne ønsker, at det skal være og løser de opgaver, politikerne prioriterer. - Derfor gælder det om at finde en balance. Vi skal nok være der. Vi var nødt til omstilling. Ingenting er sort eller hvidt alene, og vi har også stadig udfordringer, der skal klares. Men jeg er stolt af det, vi samlet set er lykkedes med, og jeg vil også gerne appellere til, at alle kan være stolte af det, vi laver, forklarer Peter Bartram. - Det er også meget essentielt, at vi bevarer den militære identitet. Jeg har drøftet det med de faglige organisationer. Vi har ikke løst alle problemer, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi finder ind til kernefortællingen og finder de dele frem, der betyder noget. De dele vi og alle i forsvaret kan spejle os selv i, fortsætter han. Mål og midler I de fem år hvor han har været øverste chef, er det ikke blot de store besparelser, han har været med til at få implementeret. Som før S6 CS Bladet | Nr. 6 | December 2016
Side 5 ...
Side 7
...