Blad 2 2015
SERvICETJEk NATO forventer øget investering på forsvaret han forventer, at Danmark vil leve op til den fælles hensigtserklæring om, at alle NATOlande skal stoppe nedskæringerne på forsvar og inden for en årrække bruge 2 pct. af deres BNP (bruttonationalprodukt) på forsvaret. - Alle NATO-lande har en forpligtelse til at følge de erklæringer, vi vedtager. Vi skal standse nedskæringerne og gradvist øge investeringerne på forsvaret og sigte mod 2 pct. af BNP inden for en årrække, sagde Jens Stoltenberg efter sit møde med Statsministeren. - Det siger jeg, for det er ikke sådan, at alle lande skal nå de 2. pct. næste år, men budgetterne skal gradvist øges, så målet kan nås over de næste ti år, tilføjede Generalsekretæren. Danmark anvender med de seneste besparelser på forsvaret kun omkring 1,2 pct. af BNP, og Danmark har i årevis ikke levet op til netop denne NATO-målsætning. - Jeg har respekt for de aftaler, vi har indgået i NATO. Danmark har et bredt forsvarsforlig, som løber indtil 2017, og derefter må vi beslutte, hvad der skal ske med forsvarsbudgettet, lød svaret fra Statsminister Helle Thorning Schmidt, da hun blev bedt forholde sig til hensigtserklæringen. - Og det er vigtigt at nævne, at vores indsats i NATO også skal måles på de konkrete resultater, vi skaber, med det materiel vi har. Danmark har vist, at vi er i stand til at deployere hurtigt, og at vi gerne engagerer os, tilføjede hun. kun rimeligt CS formand Jesper K. Hansen mener, det er på tide, hvis Danmark begynder at bevæge sig mod at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. - Det er vigtigt, hvis NATO fortsat skal se os som en værdifuld og seriøs allieret, og så er NATO jo den koalition, vi sætter vores lid til, vil stå for vores fælles sikkerhed, siger Jesper K. Hansen. CS formanden er positiv over for, at også Statsministeren anerkender behovet for at leve op til forpligtelserne. - Men jeg må også sige, at forsvarets robusthed i øjeblikket er under pres på grund af mange opgaver og få ressourcer, så spørgsmålet er, om vi har råd til at vente helt til næste forsvarsforlig, siger Jesper K. Hansen. Alle NATOlande har en forpligtelse til at følge de erklæringer, vi vedtager, understreger NATOs gene ralsekretær, der mandag 20. april var på besøg i Danmark. Tekst og fotos: kenneth Skov Jensen NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg var i april på besøg i Danmark. Her mødtes han med både Forsvarsminister Nicolai Wammen og derefter Statsminister Helle Thorning Schmidt, inden han var i audiens hos Dronningen. På møderne fik den norske generalsekretær lejlighed til at drøfte de sikkerhedspolitiske udfordringer, NATO står over for. Eksempelvis Ruslands aggressive adfærd over for sine nabolande samt konflikterne i Mellemøsten og den voksende ekstremisme. - Danmark er et land, som bidrager stort til NATO, og som altid er blandt de første til at stille med styrker til NATOs operationer. Derfor er det godt at komme på besøg og få bekræftet, at Danmark fortsat ønsker at være en stærk spiller i NATO, sagde Jens Stoltenberg efter sit møde med forsvarsministeren på Kastellet. vedtægter skal følges Generelsekretæren forsikrede også om, at CS formand: Ja, der skal kigges på forsvaret nu Fagforeningsformand Jesper k. Hansen er enig med Troels Lund Poulsen, v, i, at der er akut behov for at kigge nærmere på forsvarsforligets konsekvenser og vælge en kraftig prioritering af de opgaver, forsvaret fremover skal løse. Af Helle kolding Foto: kenneth Skov Jensen - Politikerne har valgt stramme økonomiske rammer for forsvaret, sådan er det. Men så må politikerne også erkende, at de får altså ikke det samme forsvar for pengene, når de har skåret næsten tre milliarder kroner af budgettet. Det er logisk, konstaterer formanden for forsvarets største fagforening, Jesper K. Hansen, og han fortsætter; - Politikerne må på banen og fortælle os, hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvilke opgaver forsvaret ikke skal løse fremover. For vi kan altså ikke løse de samme opgaver som hidtil! Udmeldingen kommer efter, at Venstres forsvarspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, i dagbladet Berlingske udtalte, at han er begyndt at tvivle på det løfte, som blev givet i forbindelse med forsvarsforliget omkring de krævede besparelsers betydning for forsvarets operative formåen. - Jeg tvivler ikke. Jeg ved, at forsvarets operative formåen er ramt. Jeg ved, at forsvaret i dag er presset så hårdt med operative opgaver, at personellet snart ikke kan klare mere, siger Jesper K. Hansen. - Derfor er jeg helt enig med Troels Lund Poulsen, når han påpeger, at der er et akut behov for et servicetjek af forsvarsforliget –og ikke mindst forligets konsekvenser, tilføjer formanden. Jesper K. Hansen understreger, at når politikerne vedtager besparelser på 15 procent af forsvarsbudgettet, må de også forstå, at en ny prioritering af de militære opgaver Danmark skal deltage i er nødvendig. - Jeg ved godt, at forsvarets ledelse ikke siger det her. Men jeg ser det, og jeg hører det på al min vej rundt mellem forsvarets medarbejdere og i deres hverdag; realiteterne er, at forsvaret kan ikke fortsætte med at løse alle de opgaver. Hverken i samme omfang eller i en ubegrænset tidsramme. Det er simpelthen umuligt. Derfor bakker jeg 100 procent op om Troels Lund Poulsens ønske om et servicetjek her og nu. Politikerne må på banen og få lavet en klokkeklar prioritering over, hvilke opgaver forsvaret fortsat skal påtage sig. Det er dog godt at konstatere, at politikerne er ved at forstå alvoren. Jeg har nu hørt både Venstre og Konservative påpege behovet for en revurdering af forliget. Nu venter jeg bare på, at de så også skrider til handling og får gjort noget ved det, slutter Jesper K. Hansen. S4 CS Bladet | Nr. 2 | April 2015
Side 3 ...
Side 5
...