Blad 8 2014
A k T u E LT Forsvarets biler kører ’snart’ igen Hundredvis af forsvarets køretøjer kører ikke, men bruges som reservedele til andre køretøjer. Denne utilfredsstillende situation ændres nu, efter at forsvaret endelig har fået nye rammeaftaler forhandlet hjem på området. Af Helle kolding Mange har allerede set dem stå stille i deres parkeringsbåse rundt om på kasernerne, og mange har undret sig. Køretøjer, der bare holder stille og ikke bliver brugt, selvom der måske endda har været stor efterspørgsel på dem. Siden foråret har Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), det tidligere FMT, nemlig haft indkøbsstop hvad angår nyan skaffelser og reservedele til forsvarets kø retøjer, og det har i praksis betydet, at når lageret på de forskellige værksteder ude på tjenestestederne er tømt, har de køretøjsan svarlige måtte bruge nogle af stedets køretø jer som ’reservelager’. Hos FMI skønner man derfor, at der i øje blikket er cirka 500 af forsvarets køretøjer, der står ubrugbare hen og cirka 730 køre tøjer, der er mere eller mindre påvirket af denne situation. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Men det er en situation, vi desværre ikke selv har været herre over, fortæller chefen for Forretningsområde Køretøjer hos FMI, oberstløjtnant Bjørn Kongsbæk. Nye EU regler og et nyt forsvarsdirektiv betød, at der skulle laves helt nye ramme aftaler for forsvarets indkøb af –og til køre tøjerne. Nogle bestemmelser som forsvaret først i foråret blev gjort opmærksom på også gjaldt dem. Det betød, at alle indkøb skulle i udbud inden for bestemte rammer, eksem pelvis reservedele, reparationer etc. Operative behov først Den slags tager tid, og derfor måtte forsva ret, mens de forhandlede rammeaftalerne i hus, indføre indkøbsstop på hele området af køretøjer. Vi måtte lave en prioriteringsliste, så alle de operative opgaver fik førsteprioritet. Det blev nu op til hver operativ kommando (nu kommandostabe) at afgøre, hvilke køretøjer, der var vigtige til missioner eller nødvendige opgaver. Resten af køretøjerne, eksempelvis de, til ’almindelig’ tjenestekørsel, blev der for nedprioriteret. De operativt nødvendige kunne blive repareret og få nye reservedele, de andre kan der ikke købes nyt til, forklarer chefen videre. Det har aldrig været et spørgsmål om penge. Pengene havde vi, og der er også bud getteret med udgifter til vores køretøjer. Det er simpelthen de nye direktiver, der har be tydet, at vi måtte stoppe op, supplerer næst kommanderende ved Forretningsområde Køretøjer, major Susanne Bjørcklund. Samtidig kan hun fortælle, at der nu er lys for enden af tunnelen. Forsvaret har for handlet fire rammeaftaler hjem, så der nu snart kan fyldes op på reservedelshylderne igen, og man er også i fuld gang med at for handle en rammeaftale om såkaldt ekstern service. Sidstnævnte aftale vil være meget omfat tende og i vid udstrækning betyde, at forsva ret mange steder må vinke farvel til de ofte meget lokale værksteder, forsvaret har be nyttet til reparation af køretøjer ude ved de enkelte tjenestesteder. Når en så stor opgave sendes i udbud, er det nemlig ofte en stor kæde, der byder ind, og så vil det fremover kun være denne kædes værksteder, der kan bruges. Lys forude Sådan er reglerne, og dem må forsvaret jo følge, siger Susanne Bjørcklund. Hun fortæller samtidig, at det seneste hal ve års indkøbsstop ikke kun har givet særlig travlhed på forsvarets etablissementers kør selstjeneste, men sandelig også hos FMI. Vi har måttet vende og dreje hver eneste forespørgsel om indkøb. Alt skulle registre res, behandles og føres i DeMars. Hver ene ste reservedel og hvert eneste køretøj skulle forbi vores skrivebord i denne forbindelse, og det betyder, at vi har et par medarbejdere, der stort set ikke har kunnet lave andet i dis se måneder, tilføjer hun. Så hos Forretningsområde Køretøjer i FMI glæder de sig også til, at det nu ser ud til snart at blive normaliseret igen. Vi har brugt rigtig mange mandetimer på dette, og vi mener, at vi nu har fundet den mest hensigtsmæssige løsning. Det er en me get besværlig proces, og det tager lang tid at lave sådanne rammeaftaler. De forhandles jo ind til at skulle vare en bestemt årrække, så de skal jo gerne være fuldt dækkende for vores behov, fortsætter Susanne Bjørcklund. De første fire rammeaftaler, der blandt andet er forhandlet i hus med de store bilgi ganter MAN og Mercedes, blev underskrevet i midten af november, og skulle gerne snart kunne mærkes ude omkring. Jo, det bliver bedre i fremtiden. Nu mang ler vi bare den eksterne værksstedsaftale, så falder det hele på plads. Vi forventer, at det sker inden jul, konkluderer hun. MoDElFoTo: STEP udlicitering er ikke umiddelbart en fordel Gennem de senere år er flere og flere ting blevet udliciteret. Også hos forsvaret, hvor blandt andet plejen af de ydre driftsområder ved militære bygninger og anlæg, kantinedrift og rengøring er blevet udliciteret. Af Helle kolding Formålet har først og fremmest været at spare penge og, som det også ofte bliver nævnt i den sammenhæng; at ’effektivisere’ på det område. Men nu foreligger der en di ger rapport, udarbejdet af forskere fra RUC, der har gennemgået mere end 2.000 studier om emnet gennem en fireårig periode. Deres konklusion er, at udlicitering hverken giver automatiske besparelser eller bedre kvalitet, og samtidig forringes både løn og ansættel sesforhold ofte i kølvandet på udlicitering. Det får nu nogle af landets største faglige organisationer, LO og FTF til at reagere, og de advarer desuden mod de ekstra omkost ninger til det bureaukrati, der kan følge med en udlicitering. FTF mener direkte, at politikerne bør gen overveje deres begejstring for udlicitering. Talrige eksempler blandt medlemmer af ek sempelvis FTF og LOorganisationer viser også, at især stressrelaterede sygdomme florerer hyppigt hos de medarbejdere, der er tilbage i virksomheden efter en udlicitering. Hverken pris, kvalitet eller medarbejdertil fredshed bliver nødvendigvis bedre af at kom me på private hænder, viser den nye rapport. De økonomiske effekter af udlicitering går fra besparelser på 40 procent, til at udlicite ringen til en privat aktør har medført en eks tra regning på 68 procent i forhold til, hvis opgaven var forblevet på offentlige hænder, konstaterer FTF. FTF er tilhænger af mere offentligtprivat samarbejde. Men vi er bekymrede for, at man bruger en masse offentlige ressourcer på at konkurrenceudsætte offentlige opgaver i bedste fald til ingen verdens nytte, i vær ste fald til dyrere og dårligere løsninger for borgere og ansatte, påpeger FTF for mand Bente Sorgenfrey. S4 CS Bladet | Nr. 8 | December 2014
Side 3 ...
Side 5
...