Blad 1 2014
NYE SERGENTUDDANNELSER Nye sergentuddannelser klar til brug Med stor spænding og kriller i maven afventer såvel elever som skoler de nye sergentuddannelser, der vil foregå i moduler og med fjernundervisning. 2014 bliver året, hvor de skal prøves i praksis, og de to ’blå’ værn starter først Tekst og foto: Helle Kolding Forsvarsforliget, der blev indgået sidste år, åbnede også op for en reformering af de hidtidige sergentuddannelser i forsvaret. Gennem foråret, sommeren og efteråret har de tre sergentskoler for henholdsvis hær, flyvevåben og søværn, derfor arbejdet med at skabe en ny modulbaseret sergentuddannelse, som vi tidligere har beskrevet det grundigt her i CS Bladet. Som de første skulle Hærens Sergentskole i Sønderborg så have startet et hold på sergentgrunduddannelsen i oktober. Selvom der kom 43 ansøgninger til uddannelsen, skønnede forsvarets personeltjeneste, der stod for den endelige indstilling til uddannelsen, at der ikke var nok kvalificerede ansøgere. Derfor blev holdet ikke oprettet. - Det var egentlig et ekstra hold, vi havde oprettet, for skolen har gennemført de to hold, der var planlagt i 2013, forklarer oberstløjtnant Anders Poulsen, HR HOK. - Vi mente, at der var et behov for et ekstra hold, men ud af 43 ansøgere var der reelt kun 11 kvalificerede, så vi besluttede at aflyse holdet og koncentrere os om uddannelserne i 2014, tilføjer han. Anders Poulsen mener også, at mange kvalificerede ansøgere har været lidt usikre omkring fremtiden, mens hele rulleprocessen er foregået, så det har fået nogle til at holde sig tilbage fra at søge. Men nu hvor hæren er rullet på plads, forventer han, at det har givet ro og vil kunne ses af ansøgerantallet i år. Hæren forbereder to modulbaserede grunduddannelser i 2014, nemlig med start i slutningen af april og i slutningen af oktober. Stor interesse i søværnet For søværnets vedkommende starter grunduddannelsen først til februar. Her er målet 18 elever, og næstkommanderende ved Center for Sergent og Maritim Uddannelse (tidl. Søværnets sergent –og grundskole) orlogskaptajn Claus Nielsen fortæller, at der indtil videre er kommet cirka 40 ansøgninger. Hvor mange af disse, der reelt bliver optaget, vides endnu ikke, men Claus Nielsen påpeger; at de mange ansøgninger vidner om, at der har været en rigtig god interesse for at blive sergent i søværnet. I flyvevåbnet tøvede ansøgerne med at melde sig, så kort før jul frygtede man at være nødt til at aflyse uddannelsen, der også starter i februar, men her efter nytår blev der alligevel tilmeldt nok til, at uddannelsen kan gennemføres som planlagt. Det første modul, der gennemføres her, er ’instruktør’, og flyvevåbnet håber desuden, at der vil dukke flere elever op til start, da der her efter deadline var yderligere ansøgere, der dog lige skulle via forsvarets personeltjeneste først. - Det er vigtigt for os at komme i gang med at afprøve det nye forløb, så vi også kan iværksætte eventuelle tilpasninger, siger major Mads P. Pindstofte, chef for uddannelsesafdelingens koordinationssektion hos Air Force Training Centre. - Vi tror på, at de første kursister vil være gode ambassadører hjemme i deres enhed, så der kommer yderligere gang i tilmeldingen, tilføjer han. Orienteret via HR Skolerne påpeger alle, at der jo er tale om en ny ansøgningsproces, hvor den enkelte ansøger selv skal være mere aktiv og indgå en nærmere aftale med sin nærmeste chef og ellers holde sig orienteret via HR. Derfor gør skolerne også meget ud af at orientere deres elever –og mulige kandidater til uddannelserne netop via HR. - Da det er nyt for alle parter, kræver det også en mere bevidst PR-strategi, siger Mads Pindstofte, og han tilføjer, at AFTC vil foretage en rundrejse til alle flyvevåbnets enheder i løbet af foråret i forbindelse med en PR kampagne for at gøre opmærksom på uddannelsesmulighederne. På VUT I niveau er behovet for mellemledere endda så stort, at AFTC gennemfører den tre måneder lange VUT I uddannelse én gang mere her i foråret med en helt fyldt klasse for at tilgodese efterspørgslen. Hos søværnet sporer man også en vis interesse for de nye VUT-uddannelser. Holdofficeren kan her melde om mange forespørgsler, og man forventer derfor en stor ansøgning, når uddannelserne udbydes. - Det vil være den operative tjeneste og ens eget behov for kompetenceudvikling, der motiverer til en mellemlederkarriere i søværnet, fortæller Claus Nielsen. Han påpeger, at søværnet har udviklet de nye mellemlederuddannelser med afsæt i kompetenceprofilerne for mellemledergruppen, og at især ledelsesområdet er blevet styrket. - Så det er vores vurdering, at vi tilbyder et rigtigt godt og målrettet uddannelsesprodukt, fastslår han. Nyt med moduler Den største forandring vedrørende de forskellige sergentuddannelser, herunder både grunduddannelserne og de senere videreuddannelsestrin (I og II) er ikke kun, at man kan samle point til at få sine nyerhvervede kompetencer godkendt i civile sammenhænge. I modsætning til tidligere, hvor uddannelserne var sat sammen i et langt forløb, hvor GSU og VUT I og VUT II hver især bestod af flere måneders ophold på skolen, er de nye uddannelser sammensat af moduler. Modulerne består af fremmødeundervisning i et kortere antal uger ad gangen, hvor eleverne ikke nødvendigvis bor på skolen, og dertil kommer en del fjernundervisning, der klares via computeren hjemmefra og i forbindelse med havende tjeneste. Målet hos AFTC er, at de moduler der udgør, eksempelvis grunduddannelsen (GSU) skal klares inden for 24 måneder. Det betyder, at eleven ikke behøver at tage alle modulerne i et ryk, men kan springe et modul over, og vente til næste gang modulet bliver udbudt. Eleverne kan dog ikke være 100 procent sikre på, at der så er plads til dem på det enkelte modul. Hvis for mange tilmelder sig til modulet i forhold til, hvad der er plads til på holdet, så må der prioriteres, hvem der kommer med. Hele uddannelsesreformen er endnu så ny, at skolerne også betragter de første forløb som prøveklude. Mange muligheder i ny uddannelse AFTC’s lærerskare, der skal modtage deres første elever 3. februar på GSU, er derfor meget spændte og forventningsfulde, men understreger, at der vil blive samlet erfaringer på de første moduler, så den endelige udformning bestemt ikke er fastlagt endnu. - Vi vil selv evaluere undervejs, og elevernes tilbagemeldinger er også meget vigtige, så vi kan få skabt den helt rigtige uddannelse. Men det bliver meget spændende, og jeg er helt overbevist om, at vi får en rigtig god uddannelse. Der er så mange muligheder i det her, siger seniorsergent H.F. Sørensen, lærer på GSU. CS vil følge det første hold på AFTC’s GSU, når de starter til februar. I midten af januar var de til introduktionsmøde på skolen, hvor de fik timeplaner og oplysninger om fagene. her fik de også en række praktiske oplysninger, herunder også at de fremover selv skal følge med i deres uddannelse og selv tilmelde sig dels de enkelte moduler og fjernundervisningen, men også sørge for praktiske ting som at booke logi, såfremt det måtte være nødvendigt, transport etc. - Der er meget nyt, man skal vænne sig til, men spændende bliver det, fastslog H.F. Sørensen med et smil. også at give CS besked, når du flytter. Ring 36 90 89 00 for det er ikke nok at melde adresseflytning via Postdanmark HUSK! Jeg er helt overbevist om, at vi får en rigtig god uddannelse, for der er så mange muligheder i det her, siger seniorsergent H.F. Sørensen, lærer på GSU S4 CS Bladet | Nr. 1 | Januar 2014
Side 3 ...
Side 5
...