Blad 2 2013
A K T U E LT Alle har krav på en forhandling CS har for nylig forhandlet om en ny overenskomst, der gælder de næste to år. Aftalen vil blive et kompromis mellem de krav, vi som arbejdstagere havde, og de krav regeringen og forsvaret som arbejdsgivere kom med. Overenskomsten er med andre ord blevet til gennem forhandling. Det samme kan desværre ikke siges om det forløb, lærerne indtil nu har været igennem i deres forhandling med Kommunernes Landsforening (KL). Lærerene har ikke fået lov at være en ligeværdig forhandlingspartner. De har ikke fået lov at bruge deres ret til at forhandle, men er i stedet blevet præsenteret for et ultimativt krav. Det er ikke i orden, og det kan jeg godt forstå, lærerne er utilfredse med. Det er muligt, at lærerne skal undervise mere. Jeg ved det ikke, og den debat vil jeg heller ikke forholde mig til. Lærernes arbejdstid er et anliggende mellem dem og deres arbejdsgiver, som begge har skrevet under på en arbejdstidsaftale. Men jeg kan forholde mig til, at lærerne har retten til at forhandle. Begge parter har i en overenskomst ret til at smide forslag på bordet, så de kan være en del af forhandlingen. Ultimative krav gør derimod, at forhandlingen ikke kan komme videre. Det ligger i opbygningen af vores arbejdsmarked, at vi aftaler nogle vilkår omkring løn og arbejdstid, og at et forhandlingsforløb foregår ved, at parterne møder op med hver sine krav og får lov at fremføre dem. Arbejdsgiver kan meget vel have et krav om arbejdstid, og det er helt i orden. Arbejdstagerne har modsat nogle krav om eksempelvis højere løn, og sådan er det. Er kassen tom, kan vi som arbejdstager ikke få mere løn, men så får vi noget andet. For det skal være sådan, at begge parter kan se sig selv i resultatet af forhandlingen, når overenskomsten underskrives. Begge parter har krav på at få lavet en aftale, hvor de efterfølgende kan stå frem og præsentere et resultat, de kan stå inde for. Ellers er der reelt set ikke foregået en forhandling, og det er ikke fair i forhold til det system, vi har i Danmark. Lærerne står med en statslig arbejdsgiver, som ikke anerkender den danske forhandlingssituation ved både at agere som arbejdsgiver og lovgiver. Det er bekymrende, fordi det går ud over lærerne nu, og det er bekymrende for fremtiden. Denne gang er lærerne spillet ud i et hjørne, for at få presset nogle krav igennem, og hvem ved, om det bliver forsvaret næste gang? Det kan være på arbejdstidsområdet, hvor en arbejdstidsnorm ændres, uden at der er lagt op til forhandling om det, eller det kan være reguleringsordningen, der bliver fjernet uden forhandling. Der sker en centralisering, hvor kravene til overenskomsten kommer direkte fra finansministeren og bliver presset nedad. Det så vi også tydeligt under trepartsforhandlingerne, da regeringen for nogle år siden indførte en række arbejdsmarkedsreformer for at spare et stort milliardbeløb på arbejdstid. Allerede inden forhandlingsforløbet startede, havde regeringen meldt ud, at den ville fjerne to helligdage, så danskerne på den måde ville arbejdede mere. Som arbejdstagere gik vi med til at se på, hvordan vi kunne arbejde mere, men kravet om, at der skulle fjernes to helligdage, blev fastholdt. Fagforeningerne fik opstillet et konstruktivt alternativ, som gik ud på at lægge nogle minutter til dagsnormen, så antallet af arbejdstimer på årsbasis forhøjes. Det forslag blev aldrig en mulighed, fordi regeringen hev stikket og hængte fagbevægelsen ud for at have saboteret processen. Nu står fagbevægelsen igen som banditten, der ikke vil være med til at forhandle, og det er endt i lærernes konflikt. På den måde får fagforeningerne frataget forhandlingsretten, og det er ikke i orden. Ingen skal mødes med ultimative krav. Det skal vi på arbejdstagernes side bakke op om, for alle har krav på en forhandling. Jesper K. Hansen Formand CS Leder: Jesper K. Hansen, formand for CS S A M M E N H O L D S T YR K E R Auditørkorpset får militær konsulent En officer fra forsvaret skal fungere som konsulent for auditørkorpset, på initiativ af forsvarschefen Af Helle Kolding Det er forsvarschef general Peter Bartram, der selv har foreslået, at der skal tilknyttes en officer til auditørkorpset som konsulent og anklager. Der er tale om en oberstløjtnant, der også er jurist. Forsvarschefen understreger dog, at oberstløjtnanten skal instrueres af auditørerne, såfremt han skal medvirke til at føre sager mod folk i forsvaret. Det er første gang, at der bliver ansat en medarbejder direkte fra aktiv tjeneste i forsvaret til Auditørkorpset, skriver Politiken.dk. Normalt hentes auditørkorpsets ansatte fra politiets anklagere og efterforskere, så den nye ansatte har vakt behørig opmærksomhed i det 350 år gamle korps. Efter Politiken.dk’s oplysninger, skyldes ansættelsen, at der har været en række sager i den senere tid, hvor auditørkorpset har rejst sigtelser mod soldater og officerer, og at kritikere af korpset ikke mener, at auditørerne forstår soldaternes forhold ude i krigsområderne. Oberstløjtnanten er foreløbig ’lånt’ ud til auditørkorpset, og det er forsvaret, der betaler hans løn. Ansættelsen af den militære officer i det gamle korps, vakte ikke kun opmærksomhed hos auditørerne selv, men gav også anledning til en del omtale i medierne efterfølgende. Her udtalte forsvarsminister Nick Hækkerup, S, blandt andet, at han ikke helt forstod forsvarschefens disposition i denne forbindelse, men at han ellers ikke havde yderligere kommentarer. CS formand: Udmærket med en militærfaglig rådgiver i Auditørkorpset Ansættelsen af en jurist med militær baggrund i Auditørkorpset, hilses velkommen af formanden for CS, Jesper K. Hansen. -Det er nok ikke helt tosset, at der nu er en jurist i Auditørkorpset, der også har en militærfaglig baggrund., siger Jesper K. Hansen. -Jeg synes, det giver god mening også at have jurister med et indgående kendskab til forsvaret, og forsvarets måde at løse opgaver på. Og det gælder for denne nyansatte, at vedkommende er eller har været ansat i forsvaret. Derfor kan man forvente, at det er en person, der har arbejdet med de opgaver forsvaret har i dag, og som formodentlig også i fremtiden, vil være en stor del af forsvarets opgaveløsning, tilføjer han. Umiddelbart har formanden dog tillid til, at Auditørkorpset uanset ansættelsen af den militærfaglige jurist, vil løse deres opgaver bedst muligt. -Jeg tror nu nok, at juristerne kan skille tingene ad, således at det er de relevante elementer fra den militære opgaveløsning, der kommer til at indgå i sagsbehandlingen, og herunder sagsfremstillingen. Og så må det jo være de fremtidige resultater, der viser om det var en forkert beslutning, siger Jesper K. Hansen. -HK S4 CS Bladet | Nr. 2 | Marts 2013
Side 3 ...
Side 5
...