Blad 5 - 2012
LEDER Trommesalen 3 1614 København V. Tlf. 36 90 89 00 Fax 33 31 10 33 E-mail: csbladet@cs.dk CS BLADET Stå sammen om de fælles værdier Hen over sommeren har næsten alle medier haft fokus på en restaurant i Vejle, der valgte at opsige sin overenskomst med 3F for i stedet at lave en ny overenskomst med Krifa. Restauranten valgte den løsning, fordi den stiller arbejdsgiveren mere frit overfor medarbejderne. Men for medarbejderne er det en overenskomst, der stiller dem dårligere i forhold til den, de i forvejen havde med 3F. Jeg tror, at denne konflikt har fået så stor fokus, fordi det hen over sommeren har været agurketid. Ikke fordi den er noget specielt, da sådanne konflikter ofte forekommer, men nok mere fordi, der ikke har været andet at skrive om, så den er kommet til at fylde meget i medierne. Men uanset, hvad baggrunden den er, så handler det for mig om meget mere end blot en tilfældig restaurant i Vejle, der selvfølgelig skal have en overenskomst. For mig handler det om noget helt unikt, nemlig det; at arbejdstagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked selv regulerer løn- og ansættelsesforhold ud fra nogle centralt forhandlede aftaler, der angiver mindsteløn, overtidsbetaling, ugentlig arbejdstid, pension m.m. Og når jeg skriver, at det handler om meget mere end en tilfældig restaurant, så er det fordi, at denne konflikt i lighed med andre af samme karakter, kan få skelsættende konsekvenser for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Det, det ikke handler om, er partipolitik, da det om noget kan flimre billedet af, hvad der er op og ned i det hele. Jeg vil derfor se helt bort fra dette og alene fokusere på de forhold omkring den danske model, der i værste fald står for fald. Jeg vil også understrege, at konflikten heller ikke handler om hverken ytringsfrihed eller mafiametoder. Det handler udelukkende om løn- og arbejdsvilkår for den enkelte lønmodtager. Efter min vurdering er det kernen i denne konflikt. Hvem skal i fremtiden regulere disse forhold? Er det ene og alene arbejdsgiveren, eller skal vi fortsat aftale disse forhold arbejdsgiver og arbejdstager imellem? Nogle vil så hævde, at det jo lige præcis er det, man ikke kan få lov til i Vejle, men her er det min påstand, at det ikke vil gavne den enkelte lønmodtager på langt sigt, da det vil give et ureguleret arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne underbyder hinanden for at få en overenskomst i hus. Konkurrence er en god ting, lad mig slå det fast med det samme. Det vil alt andet lige være bedre, at flere udbyder samme vare, så man derved ikke skaber monopol. Nu vil jeg bare ikke sammenligne danske lønmodtagere med appelsiner, mælk, forsikringer eller andet, hvor der er sund fornuft i at der udbydes fra flere leverandører. Det forholder sig, efter min vurdering anderledes, når man udbyder sin arbejdskraft, fordi der er helt andre forhold, der gør sig gældende, herunder minimumsløn, pension, ugentlig arbejdstid, feriegodtgørelser og en lang række andre ting, der har indflydelse på den enkelte lønmodtagers vilkår. En af grundene for i sin tid at etablere fagforeninger og indgå overenskomster, var netop at undgå, at lønmodtagerne, dengang ”arbejderne”, underbød hinanden på løn, da der hverken var overenskomster eller andet, der regulerede forholdene for den enkelte. Inden 1899, havde den enkelte ikke indflydelse på egne arbejdsforhold men var overladt til arbejdsgiverens godt befindende, og det var ikke muligt for menig mand at forhandle sig til en bedre løn eller særlige goder. Det er hele årsagen til, at vi fik en fagbevægelse. Det skulle være et mere jævnbyrdigt forhold, og arbejderne skulle ikke konkurrere mod hinanden i løn, men gerne på kvalifikationer. Hvad er så problemet? Problemet er, at KRIFA underbyder den overenskomst, der allerede er centralt aftalt. Altså, det faktum, at vilkårene for den enkelte lønmodtager bliver forringet i forhold til det, der allerede er aftalt på området. Var det nu omvendt, at det faktisk gav bedre vilkår for os lønmodtagere, ja så ville jeg jo have et forklaringsproblem, men sådan forholder det sig altså ikke. Hvis foreninger som KRIFA på den måde bliver ved med at underbyde de overenskomster, der allerede er aftalt, så vil det på lang sigt kun forringe de løn- og arbejdsvilkår, som fagbevægelsen gennem mange år har oparbejdet. Og hvis den enkelte arbejdsgiver bare kan opsige en overenskomst for at aftale sig ind i en anden, der stiller den enkelte lønmodtager dårligere, så vil der jo være mulighed for, at dette breder sig inden for faget, og måske også til andre grupper på arbejdsmarkedet. Altså et ureguleret arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren egenhændigt kan forringe de vilkår, der gennem tiden er aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren ved forhandling. Vi vil, efter min vurdering, få et arbejdsmarked, hvor det ene og alene er arbejdsgiver, der fastsætter, hvilke vilkår, der skal være gældende på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiveren vil altid have arbejdskraften så billigt som muligt, og det giver sådan set ingen problemer, så længe det foregår inden for rammerne af den danske model, hvor parterne forhandler med hinanden om de basale vilkår på arbejdsmarkedet. Kan man så ved forhandling forhandle sig ind i bedre vilkår, er det jo kun godt, men udgangspunktet må være, at vilkårene ikke bliver ringere end dem, vi allerede har i forvejen. Heltene er i min optik dem, der blokerer uden for restauranten, og helt i tråd med den danske model forsøger at skabe bedre forhold for deres kollegaer, ikke kun for dem, der er ansat i den pågældende restaurant, men for lønmodtagere generelt på det danske arbejdsmarked. Jeg håber derfor, at der støttes op omkring fagbevægelsen, og at vi står sammen om de værdier, vi i fællesskab har skabt gennem tiden. Lad os ikke slippe nu, det handler om rimelige løn- og arbejdsvilkår - også på din arbejdsplads. REDAKTION Ansvarshavende chefredaktør: Jesper K. Hansen, jkh@cs.dk Journalist: Helle Kolding, kolding@cs.dk Journalist: Lasse Klæstrup James, lkj@cs.dk Bladsekretær Henriette Stepien, step@cs.dk REDAKTIONSUDVALG Jesper K. Hansen Finn H. Bengtsen Helle Kolding Abonnementspris: kr. 300,- pr. år. ISSN: 0902-3488 Flytter du: Så husk at melde flytning for dit eksemplar af CS Bladet til CS medlemsregistrering på tlf. 36 90 89 00. Annoncer: Henriette Stepien Tlf. 36 90 89 37 Mail: step@cs.dk FTF-A: Postboks 220 0900 København C Tlf. 70 13 13 12 E-mail: kbt@ftf-a.dk CS Fonde: Trommesalen 3 1614 København V. Tlf. 33 85 41 41 Fax 33 85 41 40 E-mail: csfonde@csfonde.dk Næste blad: Udgivelse: 24. september 2012 Deadline for annoncer: 6. september 2012 Læserbreve: Mail: step@cs.dk Udgiver: Centralforeningen for Stampersonel Trommesalen 3 1614 København V. Layout: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: Dansk Avistryk A/S Redaktionen sluttede 6. august 2012 Udgiver påtager sig intet ansvar for trykfejl i annoncer og tekst. Jesper K. Hansen, formand for CS SAMMENHOLD S T YR K E R INDHOLD Velkommen hjem – og god vagt til næste hold . side DANEX: Som vi plejer – og alligevel ikke. side Dårligere stillet pensionsmæssigt ved at blive sergent . side ISO til dykkerskolen; Medejerskab giver de bedste resultater . side Jylland blev krigszone – i et par uger. side Befalingsmand af reserven . side Endnu en succes for ”Åben Hede” . side Udsendelser i hele verden . side Nyt booking system til CS feriehuse . side RAPPORT; Vejlegården – og den danske model . side 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 Føring! På kontoret . side Et sted at hvile ud og tænke efter . side Søværnet skænkede historisk kanon til moderne mindelund . side CS i Sydsudan; En spændende ny verden . side Lønudvikling på statens område . side Portræt af Mehl-Ludvigsen; Drop tjenestemandspensionen . side To land Cruisere sendt til Balkan . side Flagdag er mindernes og fremtidens dag . side Personalia . side CS Kontakt . side 18 20 21 22 24 26 27 28 20 31 CS Bladet | Nr. 5 | August 2012 S3
Side 2 ...
Side 4
...