TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem 14 og 35 år få gratis og anonym professionel hjælp til deres problemer efter en opvækst i en familie med alkoholproblemer. Vi hjælper ca. 4000 unge om året via individuel terapi, gruppeterapi, online rådgivning og arrangementer og undervisning i vores 13 afdelinger landet over. Vi gør fagfolk klogere på livet i en familie med alkoholproblemer via kurser, oplæg og supervision. TUBA har eksisteret siden 1997, og er finansieret af stat, kommuner og private donorer og fonde. Der sidder næsten to i hver folkeskoleklasse som har forældre der drikker. Kun 2 % af de unge, der har søgt hjælp i TUBA, har talt med myndighederne i barndommen. Over halvdelen af de unge, der søger hjælp i TUBA lider af posttraumatisk stresssyndrom - PTSD. 80 % af de unge der har gået i forløb i TUBA er blevet bedre til at fastholde uddannelse og job. Næsten alle er mere tilfredse med livet efter et forløb i TUBA. 2 TUBA
Download PDF fil