KÆRE MEDINVESTOR Blot 25 mennesker var mødt frem til selskabet MasterCards kapitalmarkedsdag 2014 i Dublin, hvor BLS Capital stillede med porteføljeforvalterne Peter Bundgaard og Anders Lund. BLS Capital betragter det lave fremmøde ved et åbent arrangement som en fordel for vores langsigtede investering. Det viser, at selskabet ikke bliver fulgt tæt nok af markedsdeltagerne, hvorfor der er potentiale for kursstigninger, når flere får øjnene op for de kvaliteter, vi ser i selskabet. 3 D et lave fremmøde gav os muligheden for at tale en-til-en med MasterCards indiskfødte administrerende direktør, Ajay Banga. Han har ledet selskabet siden 2010. Som ventet blev vi glædeligt bekræftet i, at MasterCard passer ind i BLS Capitals investeringsfilosofi med en meget robust forretningsmodel, en stærk balance og forudsigelig høj vækst. MasterCards markedsværdi er 576 milliarder danske kroner. Selskabet er verdens næststørste inden for betalingsformidling – alene overgået af Visa. De to selskaber er de mest udbredte betalingsformidlere med egne globale IT-netværk, hvor indtrængningsbarriererne er ekstremt høje. I praksis udgør Visa og MasterCard et ægte duopol, som medfører en dominerende markedsposition, hvilket er centralt i vores selskabsvurder-
Download PDF fil