http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/RSS.ashxBDO PagesThu, 10 Feb 2011 23:38:05 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=1personalegoder En opslagsbog om skat og moms på personalegoder2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=2personalegoder Januar 2010 Copyright © Bdo statsautoriseret revisionsaktieselskab Januar 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO’s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=3Forord Når I som virksomhed benytter personalegoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere, kan denne praktiske publikation være en god hjælp. En række personalegoder kan modtages helt eller delvist skattefrit oven i eller som en del af lønnen. I denne publikation kan I læse om, hvordan skatte- og momsreglerne er for hvert enkelt personalegode. Publikationen giver derfor overblik, når I overvejer at give jeres ansatte personalegoder, og den hjælper jer, der allerede giver jeres medarbejdere personalegoder, men er i tvivl om beskatningen og den momsmæssige behandling af goderne. Vi gennemgår reglerne for beskatning af de mest almindelige typer af personalegoder. Publikationen om personalegoder er tænkt som et opslagsværk, og den giver en generel beskrivelse af de mest almindelige typer af personalegoder. Publikationen kan ikke erstatte konkret rådgivning. Hvis der opstår specifikke spørgsmål vedrørende sammensætningen af lønpakker, anbefaler vi, at der søges konkret rådgivning herom. Vi håber, at I får fornøjelse af publikationen, og at den bliver en praktisk hjælp i jeres daglige arbejde med skatte- og momsmæssige problemstillinger. Bdo Statsautoriseret revisionsaktieselskab Januar 2010 Redaktionen er afsluttet den 18. december 2009. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens afslutning.2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=42011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=5IndholdsFortegnelse Generelt om personalegoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Udvalgte personalegoder Arbejdstøj/uniform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Avis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Bonuspoint . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Bredbånd ADSL/ISDN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Broafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Firmafester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Firmasport og motion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Flytteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Fortæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fri befordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Fri bil - udenlandsk arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Helårsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hjemmekontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hjemme-pc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Jubilæumsgratialer/-gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Jule- og lejlighedsgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kantineordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kreditkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kunstforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Kørekort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Lystbåd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Løsøre til hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Medarbejderaktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Medarbejderobligationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Motorcykel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Multimedieskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Parkering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Personalelån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Rabatter, prisnedslag mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Rejser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Sommerbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning . . . . . . . . .2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=62011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=7Personalegoder 2010 generelt om Personalegoder Reglerne om beskatning af personalegoder findes i ligningslovens § 16. Goderne kan være alt lige fra egentlige naturalier, sparet privatforbrug og adgang til at benytte arbejdsgiverens ejendele. Reglerne gælder for lønmodtagere og som udgangspunkt for honorarmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og visse konsulenter. Som hovedregel fastsættes det skattepligtige beløb på grundlag af markedsværdien. Det vil sige, at den skattemæssige værdi udgøres af det beløb, som det må antages at koste den ansatte at erhverve henholdsvis leje et tilsvarende gode. Den ansattes egenbetaling med beskattede midler til arbejdsgiveren fratrækkes i den skattepligtige værdi. Bruttotrækordninger Skattemæssigt anerkendes det, at en arbejdsgiver og en arbejdstager kan aftale en lavere bruttoløn, og at arbejdsgiveren i den forbindelse kan påtage sig udgifter, som egentlig vedrører medarbejderens privatsfære - såkaldte bruttolønordninger, dvs. løntræk før beregning af skat og sociale bidrag. Fordelen ved bruttolønmodellen er, at medarbejderen konverterer den højt beskattede løn på op til ca. 56 % til et personalegode, der er meget lempeligere eller måske slet ikke beskattet. Bruttolønordninger er kun attraktive vedrørende skattefrie personalegoder eller goder, der er lempeligere beskattet end almindelig pengeløn. Efter praksis stilles følgende betingelser for, at en aftale om bruttolønnedgang skattemæssigt accepteres: • • • • • erskalforeliggeenændretvederlagsaftale,somindebæreren D reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. O verenskomster,somparterneerbundetaf,skalkunnerumme den ændrede vederlagsaftale. D enaftaltelønreduktionskalsomudgangspunktløbeoverhele overenskomstperioden eller som minimum 12 måneder. Etalleredeerhvervetkravpåkontantlønkanikkekonverterestil en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. A rbejdsgiverenskalhaveenøkonomiskrisikoiforbindelsemed ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed. A rbejdsgiverenskalrentfaktiskstilledetpågældendegodetil rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten 5 •2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=8Personalegoder 2010 være ejer af godet eller være kontraktpart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Bagatelgrænsen Personalegoder til en samlet årlig værdi op til 5.500 kr. (2010) er skattefrie efter bagatelgrænsereglerne, såfremt personalegodet er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Hvis den ansatte har flere arbejdsgivere, sker der sammenlægning. Såfremt beløbsgrænsen overskrides, er den samlede værdi af personalegoderne skattepligtig. I ligningsvejledningen er nævnt en række typiske eksempler på personalegoder, der omfattes af bagatelgrænsen: • • • • • • • • • • Vaccinationafmedarbejdere. Madogdrikkevedoverarbejde. Friavistilbrugforarbejdet. Ferieiforlængelseaftjenesterejser,fxnårdetmedførerbespa relser for arbejdsgiveren. A nsattesprivatekørselienbil,derikkeeromfattetafreglerne omfribil(fxenkranbil),nårkørslenskeritilknytningtil erhvervsmæssig kørsel. Vareafprøvningafvirksomhedensnyeprodukter. Et(delvist)arbejdsgiverbetaltkørekort,derskalbrugesiforbin delse med arbejdets udførelse. Frikorttiloffentligbefordring,dererydetafhensyntil erhvervsmæssig befordring. Kreditkortordninger. B eklædning,somerønsketbetaltafarbejdsgiveren-evt.med arbejdsgiverens logo. Der skal som nævnt være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Personalegoder, som udelukkende eller overvejende opfylder private formål, er ikke omfattet. Som eksempel på et gode, der falder uden for reglen, nævnes en frirejse, der ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg. momsmæssig behandling af personalegoder Vi beskriver den momsmæssige behandling af de enkelte typer af personalegoder under hvert afsnit. Generelle fradragsregler Afholdelse af udgifter til personalet berettiger i princippet til momsfradrag på lige fod med alle andre momsbærende omkostninger, som virksomheden afholder. Generelt kan fradragsretten inddeles i tre kategorier: 62011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=9Personalegoder 2010 • • • Fuldfradragsret Delvisfradragsret Ingenfradragsret. Fradragsretten for personalegoder kan falde ind under alle tre kategorier, der derfor kort beskrives: Fuld fradragsret Når virksomheden er momsregistreret, er der adgang til fuldt momsfradrag, når udgifterne kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Den fulde fradragsret gælder som udgangspunkt også, når indkøbet kommerpersonalettilgode.Detgælderfxindkøbafskriveborde, stole, kuglepenne, pc’er mv., som bruges i virksomheden. Delvis fradragsret Hvis indkøb af varer og ydelser ikke udelukkende anvendes til den momspligtige virksomhed, men anvendes både erhvervsmæssigt og privat, kan virksomheden ikke fradrage momsen fuldt ud. Dette er meget ofte relevant ved indkøb af varer og ydelser til personalet. Som eksempler på indkøb, der ofte anvendes blandet, kan nævnes udgifter til mobiltelefoner, hjemme-pc’er mv. For indkøb af varer og ydelser, som anvendes blandet, er der kun adgang til delvist momsfradrag. Hvor stor en del af momsen, der kan fradrages, afhænger af, hvilken type omkostning der er tale om, idet momsloven har fastsat forskellige regler for forskellige typer af omkostninger. Hovedreglen er, at der skal foretages et skøn, når en vare eller ydelse anvendes både erhvervsmæssigt og privat. Skønnet skal være baseret på de konkrete omstændigheder og kan baseres enten på det enkelte indkøb, på en gruppe af medarbejdere eller på alle medarbejdere tilsammen. Det er imidlertid vigtigt, at virksomheden kan dokumentere, at der er foretaget et konkret skøn, og hvilke faktorer der er lagt til grund for skønnet. Ingen fradragsret I momsloven er der en lang række indkøb, hvor der ikke kan tages fradrag, selv om indkøbet faktisk kun bruges i den momspligtige virksomhed. Det gælder eksempelvis udgifter til goder, som har karakter af naturalaflønning for medarbejderne. Ved vurdering heraf indgår først og fremmest, om godet medfører skattepligt 72011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=10Personalegoder 2010 for den pågældende medarbejder. Den momsmæssige behandling af personalegoder er også afhængig af, hvordan aftalerne mellem virksomheden og medarbejderne sammensættes. Som eksempel kan nævnes, at moms af udgifter til mad og drikkevarer til personalet normalt ikke kan fratrækkes. Denne begrænsning bortfalder imidlertid, hvis medarbejderne betaler for maden. Virksomheden skal så i stedet afregne salgsmoms af medarbejdernes betaling. Dette gælder, selv om medarbejdernes betaling ikke dækker virksomhedens omkostninger til indkøb af maden. Ved gennemgang af de enkelte typer af personalegoder beskrives de forskellige muligheder for den momsmæssige behandling. lønsumsafgiftsmæssig behandling af personalegoder Vi beskriver i denne vejledning ikke den lønsumsafgiftsmæssige behandling af personalegoder under hvert afsnit. Virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal som udgangspunkt medregne den skattepligtige værdi af personalegoder til lønsumsafgiftsgrundlaget. Omværdienafnaturalaflønningenskalindgåilønsumsafgiftsgrundlaget, styres af, om goderne berettiger til feriegodtgørelse. Goderne skal indgå i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, når de er indkomstskattepligtige. Værdien af fri kost og logi, fri bil, telefon, sommerhus, lystbåd mv. skal derfor indgå i beregningsgrundlaget. skatte- og momsmæssig behandling af udvalgte personalegoder I det følgende gennemgår vi den skatte- og momsmæssige behandling af de mest almindelige typer af personalegoder, som virksomhederne tilbyder deres personale. Ved gennemgangen beskriver vi beskatningen af medarbejderen, bidragspligten, værdiansættelsen af godet samt virksomhedens momsmæssige behandling af godet. Ved den momsmæssige gennemgang af de enkelte typer af personalegoder har vi valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, der udelukkende har momspligtig omsætning, således at virksomheden - som udgangspunkt - har fuld adgang til at fradrage momsen. 82011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=11Personalegoder 2010 arBejdstøj/UnIForm Arbejdstøj/uniform stillet til rådighed beskattes ikke - forudsat at beklædningen er passende for det pågældende arbejde. Men også arbejdsgiverbetalt beklædning i form af habitter, skjorter og trøjer er som udgangspunkt skattefri, hvis følgende to betingelser er opfyldt: • • øjetskaliovervejendegradværetanskaffetiarbejdsgiverens T interesse. Dette betyder, at der skal være firmalogo eller lignende på tøjet. Udgiftentiltøjmåårligtikke-sammenmedværdienafandre goder, der er omfattet af den særlige bagatelgrænse for visse personalegoder - overstige 5.500 kr. (2010). Ifølge en afgørelse fra det tidligere Ligningsråd falder almindelige beklædningsgenstande kun ind under bagatelgrænsen, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, idet der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde. Ligningsrådet tilføjede dog, at såfremt tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, er der normalt ikke grundlag for beskatning, hvis tøjet efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj. For at være nogenlunde sikker på ikke at blive beskattet af en tøjordning er det derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder vælger tøj, som naturligt kan benyttes af den pågældende medarbejder i arbejdstiden. Samtidig er det en forudsætning for skattefriheden, at tøjet er påført synligt navn eller logo. Men er disse betingelser overholdt, er der som altovervejende hovedregel ikke grundlag for at beskatte medarbejderne af tøjets værdi. momsmæssig behandling af arbejdstøj Moms vedrørende arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet i arbejdstiden, kan fradrages 100 %. Det er en forudsætning, at virksomheden afholder udgiften til køb af arbejdstøj mv., samt at virksomheden ejer arbejdstøjet. Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips mv., som en medarbejder skal bære, når denne repræsenterer virksomheden. Det er en forudsætning, at tøjet tilhører virksomheden, og at tøjet er forsynet med synligt logo eller navn. 92011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=12Personalegoder 2010 Hvis en virksomhed indkøber beklædningsgenstande, som foræres til medarbejderne, kan der ikke fratrækkes moms, heller ikke selv om der er tale om arbejdstøj, som i øvrigt opfylder ovenstående betingelser. Sportsbeklædning Hvis virksomheden stiller sportstøj til rådighed for sine medarbejdere, kan virksomheden fratrække momsen, hvis medarbejderne er forpligtede til at levere tøjet tilbage, når de ikke længere er ansat i virksomheden. 102011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=13Personalegoder 2010 avIs Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig. Aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, skal ikke beskattes. Hvis husstanden selv betaler for en avis, er yderligere abonnementer som hovedregel skattefrie, hvis de betales af arbejdsgiveren. Er avisen i overvejende grad ydet af hensyn til arbejdet, kan avisen medregnes ved opgørelsen af værdi af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen, jf. afsnittet herom. momsmæssig behandling af avis Der er ikke moms på aviser, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag for udgifter til aviser, som tilbydes medarbejdere. Hvis medarbejderen yder en egenbetaling til virksomheden, skal der ikke afregnes moms af videresalget af avisen. Momsfritagelsen påvirker ikke virksomhedens momsfradragsret. 112011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=14Personalegoder 2010 BIler Næst efter boligudgifter er bilen den største faste udgift for mange familier. Det er derfor naturligt at overveje at lade firmaet betale udgifterne til bilen, mod at man til gengæld betaler skat af fri bil. Ved fri firmabil forstås en bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen til privat kørsel. Arbejdsgiveren har enten købt eller leaset bilen. Det afgørende er, at det er arbejdsgiveren, der stiller bilen til rådighed for medarbejderen. Det er uden betydning, hvor meget eller hvor lidt medarbejderen kører privat i bilen. Det er arbejdsgiveren, der afholder alle de ordinære driftsudgifter, såsom udgifter til forsikring, vægtafgift, benzin, olie, sprinklervæske, vask samt udgifter til reparationer og vedligeholdelse. Alle disse udgifter er således medregnet i den skattepligtige værdi, som medarbejderen beskattes af. Udgifter til garage, parkeringsplads, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, broafgift, biltog og motorvejsafgifter anses derimod ikke for at være af driftsmæssig karakter. De er derfor ikke medregnet i den skattemæssige værdi af fri firmabil. I det omfang arbejdsgiveren betaler disse udgifter for medarbejderen, skal skatten beregnes særskilt. Betaler arbejdsgiveren færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med medarbejderens erhvervsmæssige kørsel, er det skattefrit for medarbejderen, hvorimod betalingen er skattepligtig for medarbejderen, hvis udgiften afholdes i forbindelse med medarbejderens private kørsel. medarbejderens beskatning Medarbejderen beskattes af 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst 160.000 kr., og medarbejderen skal derfor altid beskattes af mindst 40.000 kr. om året. Værdien af fri firmabil beskattes ligesom løn, altså som personlig indkomst. Der skal desuden beregnes arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi af fri firmabil. Fra og med 2010 tillægges et miljøtillæg til nævnte skattepligtige værdi svarende til den årlige ejerafgift for bilen. For biler indregistreret før 1. juli 1997 udgøres miljøtillægget af vægtafgiften. For en benzindrevet bil med et brændstofforbrug på 13,9 km/liter 122011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=15Personalegoder 2010 udgør ejerafgiften 3.020 kr. årligt. For personer med en marginal skatteprocent på 56 (inkl. AM-bidrag) bliver den årlige merskat således 1.690 kr. Værdien af fri firmabil er A-indkomst, og arbejdsgiveren skal derfor sørge for at indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med lønudbetalingen til medarbejderen. Værdien af nye biler For nye biler og biler, der på anskaffelsestidspunktet er under tre år gamle, sættes bilens værdi til bilens nyvognspris. Det gælder dog kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret og de to efterfølgende indkomstår. Herefter nedsættes værdien til 75 % af nyvognsprisen. Derfor er det en skattemæssig fordel at købe bilen i december. Nyvognsprisen er den pris, forhandleren benytter ved berigtigelsen af registreringsafgiften inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Det er kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal medregnes i grundlaget. Værdien af brugte biler For en brugt bil, der på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år (36 mdr.) gammel, er beregningsgrundlaget arbejdsgiverens købspris for bilen inkl. udgifter til istandsættelse og forbedringer i forbindelse med anskaffelsen. Der sker ikke efterfølgende nedsættelse af dette beregningsgrundlag. Minimumsværdien på 160.000 kr. gælder også for brugte biler. Sale and lease back For biler, som er ældre end 36 mdr., kan beregningsgrundlaget nedsættes ved at sælge bilen til et koncernselskab eller til et leasingselskab og derefter lease bilen. Fremover udgør beregningsgrundlaget bilens værdi på leasingtidspunktet. Det er en forudsætning, at der er realitet i overdragelsen og leasingkontrakten, og at handlerne gennemføres på markedsmæssige vilkår. Egenbetaling Hvis medarbejderen betaler et beløb til arbejdsgiveren for at have firmabilen til rådighed, skal den skattepligtige værdi reduceres med det betalte beløb. Arbejdsgiveren skal indtægtsføre medarbejderens betalinger. Specialkøretøjer Der er visse køretøjer, som ikke umiddelbart er omfattet af reglerne omfrifirmabil.Detgælderfxlastvogneogandrespecialkøretøjer, 132011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=16Personalegoder 2010 hvor indretningen gør bilen uegnet eller meget lidt egnet til privat benyttelse. Er der tale om en lukket kassevogn med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning, anses vognen som en specielt indrettet værkstedsvogn. Benyttes en sådan vogn til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, medfører det ikke beskatning af bil til rådighed, men befordringsfradraget bortfalder naturligvis. Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel i specialkøretøjer beskattes med en km-takst svarende til satsen for skattefri befordringsgodtgørelse (3,56 kr. pr. km i 2010), hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Gulpladebiler Der sker ikke beskatning af fri firmabil, hvis arbejdsgiveren har fratrukket moms ved køb af bilen, og kørslen i bilen er lovlig efter momsreglerne. I den forbindelse accepteres lejlighedsvis kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted. Der sker heller ikke beskatning, hvis der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter reglerne i vægtafgiftsloven. Hvis der alligevel køres privat i bilen, sker der beskatning, ligesom der kan være overtrædelse af moms- og afgiftsreglerne. momsmæssig behandling af biler For de mest almindelige motorkøretøjer gælder følgende regler for momsfradrag: motorkøretøjets art Personbiler, indrettet til befordring af ikke mere end ni personer og motorcykler Fradragsret ved Køb leje drift Ingen Intet fradrag, Ingen hvis lejeperioden er under seks måneder. Hvis lejeperioden er over seks måneder, kan der gives fradrag efter særlige regler moms ved salg Ingen 142011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=17Personalegoder 2010 motorkøretøjets art Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt ikke over tre tons: Fradragsret ved Køb leje drift moms ved salg 1) Bruges bilen Fuld kun i den momspligtige virksomhed - kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel 2) Stilles bilen til rådighed for en medarbejder Fuld Fuld Moms af den fulde salgspris Ingen 1/3 fradrag for momsen af lejen, hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er over 50.000 kr. om året Fuldt fradrag, Ingen hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er over 50.000 kr. om året moms ved salg motorkøretøjets art Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt over tre tons, busser mv.: Fradragsret ved Køb leje drift 1) Bruges bilen Fuld kun i den momspligtige virksomhed kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel 2) Stilles bilen til Delvis rådighed for en medarbejder Fuld Fuld Moms af den fulde salgspris Delvis Delvis Moms af den fulde salgspris 152011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=18Personalegoder 2010 Personbiler Der er ikke momsfradrag for udgifter til køb og drift af personbil (hvidpladebil), motorcykel eller autocamper. Dette gælder uanset formålet med købet. Broafgift, parkeringsafgift og betaling for færgeoverfart anses som udgifter til bilens drift og giver derfor ikke ret til momsfradrag. Som hovedregel kan der ikke opnås momsfradrag for leje af personbiler. I 1998 blev der indført delvist momsfradrag for leasing af personbiler og motorcykler i Danmark. For at opnå momsfradrag efter disse regler, er der to forudsætninger, som skal være opfyldt: 1. Leasingkontrakten skal løbe i en uafbrudt periode på mere end seks måneder. 2. Bilen/motorcyklen skal benyttes mindst 10 % til momspligtige aktiviteter. Fradragsretten bliver udregnet efter særlige regler, afhængig af køretøjets alder. De første tre år efter køretøjets første indregistrering beregnes fradragsgrundlaget som 2 % pr. måned af registreringsafgiften ved første indregistrering. De efterfølgende år er fradragsgrundlaget 1 % pr. måned af registreringsafgiften ved første indregistrering. Den fradragsberettigede moms udgør 25 % af fradragsgrundlaget og skal oplyses på fakturaen af leasingfirmaet. Leasing af personbiler i udlandet Danske virksomheder har mulighed for at lease personbiler i udlandet. Der skelnes momsmæssigt mellem leasing og korttidsudleje, hvor korttidsudleje dækker over udlejning i en periode på højest 30 dage. Pr. 1. januar 2010 sker der ændringer i den momsmæssige behandling af leasing af personbiler, dvs. hvor lejeperioden overstiger 30 dage. Der sker ikke ændring i den momsmæssige behandling af korttidsudlejning af personbiler. Disse beskrives nedenfor. Leasing over 30 dage Virksomheder,derleaserbilerietandetEU-landfxTyskland,vilpr. 1. januar 2010 modtage en faktura for leasingydelsen uden tillæg af moms, efter reglerne om reverse charge (omvendt betalingspligt). Den danske virksomhed skal herefter selv beregne dansk erhvervelsesmoms af fakturaens værdi. Dette sker i praksis ved, at virksomheden skal beregne 25 % moms af fakturaens værdi og angive denne moms i feltet ”køb af ydelser med omvendt betalingspligt” på momsangivelsen. Fakturabeløbet skal endvidere angives i rubrik A-ydelser. 162011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=19Personalegoder 2010 Virksomheden kan fratrække en andel af den beregnede moms som købsmoms. Den fradragsberettigede moms beregnes som: • • 5%af2%afregistreringsafgiftenpr.påbegyndtmånedibilens 2 første 3 leveår, herefter; 25%af1%afregistreringsafgiftenpr.påbegyndtmånediresten af bilens levetid. Beregningen nødvendiggør, at virksomheden får de nødvendige tal stillet til rådighed af leasinggiver. Alternativt kan leasinggiver oplyse den fradragsberettigede danske moms på fakturaen. I det omfang virksomheden ikke kan indhente de fornødne oplysninger, afskæres virksomheden fra momsfradrag for den beregnede erhvervelsesmoms. Det skal bemærkes, at de nye regler omkring beregning af erhvervelsesmoms omfatter alle virksomheder, herunder også momsfrie virksomheder, holdingselskaber, kommuner mv., som ikke i dag er momsregistrerede. En momsfri virksomhed, som leaser personbiler ifxTyskland,vilsåledesogsåmodtageenfakturaudenmomsmed pligt til at beregne erhvervelsesmoms. Virksomheden skal derfor rette henvendelse til SKAT for at blive momsregistreret med henblik på at afregne erhvervelsesmoms af leasingydelsen. Korttidsudlejning på højest 30 dage Danske momsregistrerede virksomheder, der lejer personbiler i et andetEU-land,fxTyskland,vilfåenfakturapålejeafbilenmed det pågældende lands momssats. Virksomheden har herefter ret til momsfradrag efter det pågældende lands bestemmelser om momsfradrag for biler (tilbagebetalingsordningen). HvisendanskmomsregistreretvirksomhedlejerenbilifxTyskland, opkræves lejen med tysk moms. Fordelen ved at leje en personbil i Tyskland er, at de tyske myndigheder tillader fuldt momsfradrag for leje af personbiler, hvorved der også ydes fuld momsrefusion til udenlandske virksomheder, som lejer biler i Tyskland. Anmodning om momsrefusion i andre EU-lande skal pr. 1. januar 2010 ske elektronisk via SKAT’s hjemmeside. Se mere under afsnittet omkring momsrefusion i udlandet. HvisbilenlejesietlandudenforEU,fxNorge,ogbilenfaktiskbenyttes her i landet, skal der i alle tilfælde afregnes dansk moms af leasingydelsen. Hvis leasingtager er en momsregistreret virksomhed, er det leasingtager, der skal afregne den danske moms af leasingydelsen. 172011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=20Personalegoder 2010 Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over tre tons Betingelsen for at opnå momsfradrag for anskaffelsen af varebiler under tre tons er, at bilen kun anvendes til momspligtige aktiviteter. Hvis en varebil under tre tons stilles til rådighed for en medarbejder, kan der ikke opnås momsfradrag for anskaffelsen. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som hovedregel for at være privat kørsel. Kørsel mellem hjem og arbejde i tilknytning til en vagtordning, kørsel mellem skiftende arbejdssteder eller kørsel i specialindrettede køretøjer, anses, på visse betingelser, som erhvervsmæssig kørsel. Se nedenfor. For varebiler med en totalvægt ikke over tre tons er der fuld fradragsret for moms vedrørende driften. Dette gælder, uanset om bilen anvendes fuldt erhvervsmæssigt eller til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel. Varebiler med en totalvægt på over tre tons Adgangen til momsfradrag for anskaffelse af varebiler over tre tons afhænger af bilens anvendelse. For varebiler over tre tons, som stilles til rådighed for en medarbejder, skal fradragsretten for anskaffelsen og driften opgøres efter et skøn. Der kan opnås momsfradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis der føres kørebog, og den skønsmæssige fordeling af momsen foretages ud fra kørselsregnskabet, sker der normalt ikke tilsidesættelse af virksomhedens skøn. For varebiler med en tilladt totalvægt op til fire tons, anses følgende som erhvervsmæssig kørsel: Specialindrettede køretøjer Momsreglerne omfatter nu også begrebet specialindrettede køretøjer. Med begrebet forstås varevogne op til 4 tons, som er indrettet med fastmonterede hylder eller lignende fast udstyr til erhvervsmæssigt brug, og som derfor ikke er egnede til privat kørsel. Det er endvidere et krav, at det specielindrettede køretøj er nødvendigt for udførelsen af arbejdet. En specialindrettet varevogn kan anvendes til kørsel mellem brugerens private bolig og det faste arbejdssted uden begrænsning i momsfradragsretten. Det vil også være tilladt for brugeren af en specialindrettetvarevognatpasseprivateærinderfxindkøbellerafhentningaf børn, så længe dette sker i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og ikke kræver en afvigelse fra den erhvervsbetingede rute. Hvis de private ærinder kræver afvigelse fra den erhvervsbetingede rute, må denne kørsel ikke overstige 1.000 km/år. 182011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=21Personalegoder 2010 Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, medregnes ikke til de 1.000 km/år. Kørsel mellem hjem og arbejde er tilladt op til 25 gange om året Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder) anses ikke som privat kørsel, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigtfxtilkørseltiletmøde,etkursusstedellerenlufthavnmed henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange (dagen før den erhvervsmæssige kørsel og dagen efter den erhvervsmæssige kørsel medregnes). Begrænsningen på de 25 gange om året knytter sig til den enkelte medarbejder, som tager en bil med hjem. Afhentning af mad i arbejdstiden Kørsel til spisning eller afhentning af mad anses ikke som privat kørsel, når kørslen sker i arbejdstiden. Afsætning/afhentning af kollegaer I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/ afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation. Skiftende arbejdssteder Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder anses ikke for at være privat kørsel under følgende forudsætninger: • • • tderertaleomenvare-ellerlastbil,somerforsynetmeddet A for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl. Atkørseltilvirksomhedensfasteadressekunfinderstedundta gelsesvis (1-2 gange om ugen) og kun for at supplere bilens lager af værktøj mv. Atderreeltertaleomkørseltilmidlertidigearbejdspladser,fx byggepladser og lignende. Der må ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen. Vagtordning Kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på følgende betingelser: 192011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=22Personalegoder 2010 • • • • • • • Kørslenerudtrykforetklartforretningsmæssigtbehov. K øretøjeterudstyretmedværktøjellerlignende,somdefore kommende reparationer kan udføres med. Brugerenharfåetetklartforbudmodatbrugebilenprivat. Dererlavetenvagtplan,ogdererrapportpligtoverudkaldm.v. Detkankonstateres,hvilketkøretøjdererbrugttildeenkelte vagter. Antalletafkøretøjerståririmeligtforholdtilvagtordningens omfang. Denvagthavendeskalværeitjenestehelevagtperioden. Medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, kan deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Der må ikke foretages svinkeærinder i forbindelse med kørslen, med mindre der køres i et specialindrettet køretøj. Dagsbeviser Der er vedtaget lov om udstedelse af såkaldte dagsbeviser, som giver mulighed for at frikøbe en varebil til privat brug, uden at dette får betydning for bilens skatte- og afgiftsmæssige status som 100 % erhvervsmæssig. Muligheden for køb af dagsbeviser gælder for varebiler op til 4 tons. Der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. Dagsbeviserne koster 225 kr. pr. dag og dækker samtlige skatte- og afgiftsmæssige krav mod virksomheden. Dog vil en arbejdsgivers betaling af dagsbeviser for den ansatte betragtes som et skattepligtigt personalegode for den ansatte. Dagsbeviset kan rekvireres via SKATs TastSelv-service og skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag. Det er ikke muligt at købe dagsbeviser med tilbagevirkende kraft. Ikrafttrædelsesdatoen for reglerne om dagsbeviser kendes endnu ikke, idet ordningen er forelagt EU-Kommissionen til godkendelse. Privat benyttelse af varebil Varebiler må kun benyttes til privat kørsel, når der er betalt privatbenyttelsesafgift. Varebiler under 4 tons totalvægt, der er registreret efter den 2. juni 1998, og som må anvendes til privat kørsel, skal derfor være forsynet enten med et klistermærke med teksten ”Bilen må bruges privat” eller papegøjeplader (biler indregistreret efter den 1. januar 2009). 202011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=23Personalegoder 2010 En varebil bliver brugt privat, når: • • • Bilenbliverbrugttilandetendarbejdsmæssigeformål. Bilenbliverbrugttilatkøremellemarbejdeogbopæl. Bilenbliverbrugttilfritidsformål. Bøde Hvis en varebil, omfattet af klistermærkeordningen, anvendes privat, uden at klistermærket er anvendt korrekt, udløser forseelsen en bøde på 800 kr. Bliver klistermærket sat på en bil, som ikke er registreret til privat eller blandet brug, pålægges bøde, som fastsættes af domstolene. Herudover opkræves der moms og privatbenyttelsesafgift, og der vil ske beskatning af fri bil hos brugeren af bilen. 212011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=24Personalegoder 2010 BonUsPoInt Point optjent i forbindelse med arbejdsgiverbetalte flyrejser og hotelovernatninger er skattepligtige, hvis den ansatte bruger dem privat. Der skal betales skat af værdien af frirejsen/overnatningen, det vil sige, hvad den ansatte skulle have betalt til flyselskab/rejsebureau eller hotel, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Der er tale om B-indkomst, hvor arbejdsgiveren ikke skal indeholde AM-bidrag og A-skat af frirejsens værdi. Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt. Momsmæssig behandling af bonuspoint Medarbejderes anvendelse af eventuelle optjente bonuspoint til eksempelvis hotelovernatninger påvirker ikke virksomhedens momsfradragsret for de udgifter, der er afholdt i tilknytning til momspligtige aktiviteter. 222011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=25Personalegoder 2010 BredBånd adsl/Isdn Reglerne er ændret med virkning fra 1. januar 2010. Se afsnittet om multimedieskat. momsmæssig behandling af bredbånd ADSL Hvis virksomheden afholder udgifter til en ADSL-forbindelse, som er installeret i en medarbejders hjem, har virksomheden delvist momsfradrag efter et skøn af den private, henholdsvis erhvervsmæssige anvendelse. Det anbefales, at der hvert år laves og dokumenteres et konkret skøn over den private/erhvervsmæssige anvendelse, som opbevares i virksomhedens materiale. Hvis ADSL-forbindelsen er etableret i tilknytning til en hjemmearbejdsplads, og medarbejderen ikke har adgang til at anvende forbindelsen til private formål, kan momsen fratrækkes fuldt ud. ISDN Hvis virksomheden afholder udgifter til en ISDN-forbindelse, som er installeret i en medarbejders hjem, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen heraf. I modsætning til en ADSL-forbindelse er fradragsretten uafhængig af det faktiske brug af forbindelsen. Fradragsretten kan dog ikke overstige momsen af den faktiske betaling. Bruttoløntræk Arbejdsgiveradministrerede multimedieordninger, der stilles til rådighed i en lønpakke, finansieret gennem et bruttoløntræk, betragtes ikke momsmæssigt som et salg til medarbejderen. Der skal således ikke afregnes moms af medarbejdernes betaling. 232011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=26Personalegoder 2010 BroaFgIFter Når en medarbejder får betalt sin brobizz for kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde, har det kun betydning for medarbejderens mulighed for at tage det særlige brofradrag på 50 kr. pr. overfart for Øresund og på 90 kr. pr. overfart for Storebælt. Medarbejderen har derimod ret til det almindelige befordringsfradrag for strækningen - herunder for selve brostrækningen. Ansatte, der har fri bil, kan få fradrag for broafgift med hhv. 50 kr. og 90 kr., jf. ovenfor, for kørsel mellem hjem og arbejde, såfremt den ansatte har betalt broafgiften selv. En medarbejder med fri bil, der får brobizz betalt af arbejdsgiveren for kørsel mellem bopæl og arbejde, beskattes ikke. Hvismedarbejderenskørselerrenterhvervsmæssig,fxhvisderkøres mellem virksomhedsadressen og en kunde, kan medarbejderen altid få betalt sine udgifter til brobizz uden skattemæssige konsekvenser. Er kørslenderimodprivat-fxfamiliebesøgiweekenden-ermedarbejderen altid skattepligtig af arbejdsgiverens udgift til brobizz. Det gælder, uanset om der køres i egen bil eller i firmabil. momsmæssig behandling af broafgifter Ved kørsel over Storebæltsbroen anses broafgiften som en driftsudgift for køretøjet, og den momsmæssige behandling af udgiften er derfor afhængig af, om kørslen foretages i personbil eller i en vare- eller lastbil. Fradragsretten er således: motorkøretøjets art Personbiler Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt ikke over tre tons Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt over tre tons: 1) Bruges bilen kun i den momspligtige virksomhed - kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel 2) Stilles bilen til rådighed for en medarbejder Fuld Fradragsret Ingen Fuld Delvis 242011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=27Personalegoder 2010 Øresundsforbindelsen Ved kørsel over Øresundsforbindelsen er der fuldt fradrag for moms ved erhvervsmæssig kørsel. Det er uden betydning, hvilken type køretøj der anvendes. Begrundelsen for den forskellige behandling af de to broforbindelser er, at man anvender de svenske momsregler ved passage af Øresundsforbindelsen. Brobizz En brobizz er ikke rettet mod det enkelte køretøj, men mod virksomheden som helhed, hvorfor virksomheder, som både anvender brobizz til personbiler og varebiler, skal skabe et dokumentationsgrundlag, som sandsynliggør, at det er den korrekte moms, som fratrækkes ved overfarten. 252011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=28Personalegoder 2010 FIrmaFester Deltagelse i firmafester beskattes - efter praksis - ikke. momsmæssig behandling af firmafester Hvis en firmafest holdes ”ude i byen” på en restaurant, kan der fratrækkes 25 % af den betalte moms. Det gælder også i de tilfælde, hvor medarbejderne er inviteret med ægtefælle på restaurant. I de tilfælde, hvor firmafesten bliver holdt på virksomhedens adresse, kan der ikke opnås momsfradrag for udgifter til mad, uanset om maden serveres fra virksomhedens egen kantine eller leveres udefra. Virksomheden har ret til momsfradrag for udgifter til transport mv. i forbindelse med firmafester. Det er udelukkende bespisningen, der er begrænsninger for. Til illustration af momslovens bestemmelser har vi udarbejdet nedenstående eksempel: • • • • • • Medarbejdernekøresibustilarrangementet. Vedankomstenserveresdermorgenmadpåhotellet. Omformiddagenogeftermiddagenerderteambuilding. Omaftenenerdermiddagpåhotellet. Underspisningenerderunderholdningogefterfølgendemusik. Medarbejdernekøreshjemtilvirksomheden. Hvis virksomheden selv har stået for arrangementet og dermed er blevet faktureret for udgifterne fra de forskellige leverandører, skal virksomheden vurdere, hvilken kategori de forskellige udgifter kan henføres under. Bustransport Når virksomheden modtager en faktura på bustransport, er denne faktura tillagt moms. Moms på leje af bus i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel til eksempelvis medarbejderarrangementer, firmafester, kurser mv. er fuldt fradragsberettiget. Hotelregning Fakturaen fra hotellet til dækning af mad, lokaleleje mv., anses for hotel- og restaurationsydelser, hvorfor virksomheden kan fradrage 25 % af momsen på den samlede faktura. Teambuilding Fakturaen fra eventfirmaet, som har stået for teambuildingen, anses for at være en erhvervsmæssig omkostning, hvorfor der er fuldt momsfradrag for udgiften hertil. 262011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=29Personalegoder 2010 Underholdning og musik Der er ikke momsfradrag på indkøb af underholdningsydelser af enhver art. 272011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=30Personalegoder 2010 FIrmasPort og motIon En arbejdsgiver kan skattefrit stille sports- og motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen. Skattefriheden for medarbejderne er dog betinget af, at tilbuddet om brugen af faciliteterne omfatter samtlige medarbejdere. Ligeledes er arbejdsgiverens betaling af udgifter til firmaidræt skattefri for de deltagende medarbejdere. Afholder arbejdsgiveren derimod medarbejderens private udgifter til fitness eller andre kontingenter, er værdien heraf skattepligtig for medarbejderen. momsmæssig behandling af firmasport Indretning af motionsrum Virksomheder, der indretter motionsrum, som stilles til rådighed for medarbejderne, kan fratrække momsen vedrørende udgifter til indretning, herunder til anskaffelse af motionsredskaber mv. Adgang til fitnesscentre Der findes ingen afgørelser, der specifikt går på adgang til motionscentre. Det afgørende for den momsmæssige behandling er, om adgangskortene er udtryk for en fradragsberettiget personaleudgift, eller der er tale om naturalaflønning af personalet. Højesteret har bekræftet, at fodboldbilletter, som et bryggeri havde modtaget som led i et sponsorat, og som var uddelt til bryggeriets personale, havde karakter af naturalaflønning. På baggrund af højesteretsdommen er det vores vurdering, at adgangskortene er naturalaflønning, hvis de uddeles til de ansatte personligt og er dermed ikke fradragsberettiget. Adgang til fitnesscentre med delvis egenbetaling Mange virksomheder vælger at opkræve hel/delvis betaling hos medarbejdere for adgang til motions- og fitnesscentre. Virksomhederne har i disse tilfælde fradragsret for købet, og der skal afregnes salgsmoms af salget. Motions- og fitnesscentres salg af adgangskort skal ved fakturering opdeles i hhv. momspligtig adgang til styrketræning og momsfri adgang til holdtræning. Ved salg af træningskort til virksomheden, opkræves der således kun delvis moms på fakturaen. 282011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=31Personalegoder 2010 FlytteUdgIFter Der kan kun ske skattefri dækning af flytteudgifter ved koncerninterne flytninger, dvs. flytninger, der er begrundet i skift af arbejdssted for sammearbejdsgiver.Omkostningervedflytninger,derskyldesnyansættelse, kan således ikke dækkes skattefrit af arbejdsgiveren. Medarbejdere, som forflyttes koncerninternt, kan skattefrit få dækket udgifter til følgende formål, når udgifterne er dokumenteret gennem eksterne bilag: • • • • Flytningafindbo Rejseudgifterforhusstanden-herunderevt.kæledyr Udgiftertilnødvendigeinstallationer Huslejetab. Herudover kan arbejdsgiveren afholde udgifter til istandsættelse af en lejlighed, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte. Vedrørende flytning af indbo skal der netop være tale om flytning af indbo. En arbejdsgivers udgifter til opmagasinering af den ansattes møbler er ikke skattefri for medarbejderen. momsmæssig behandling af flytteudgifter Momsbelagte udgifter til flytning af en medarbejders private bohave kan fratrækkes i virksomhedens momsregnskab, hvis der er tale om koncerninterne flytninger. Der er derimod ikke momsfradrag for flytteudgifter, som en arbejdsgiver afholder i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder. 292011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=32Personalegoder 2010 FortærIng Værdien af arbejdsgiverbetalt mad og drikke i forbindelse med overarbejde er skattepligtig. Værdien indgår dog ved opgørelsen af bagatelgrænsen. Udgifter til bespisning på restaurant i forbindelse med interne møder er ikke skattepligtig under forudsætning af, at anledningen er erhvervsmæssig. momsmæssig behandling af fortæring Der kan opnås momsfradrag for 25 % af momsen, når bespisningen af personalet foregår ”ude i byen”. Fradragsretten omfatter virksomhedens udgifter til restaurationsbesøg, bespisning på kro, cafeteria, pølsevogn mv. Virksomheden kan ligeledes opnå momsfradrag for 25 % af momsen, hvis der betales for mad- og drikkevarer i en kantine, som tilhører en anden virksomhed. Hvis virksomheden dagligt afholder udgifter til bespisning af sit personale i en andens kantine eller lignende, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag, idet daglig bespisning ikke anses som en strengt erhvervsmæssig udgift. Fortæring i egne lokaler EF-domstolen har i en kendelse slået fast, at en virksomheds udgifter til servering af måltider for eget personale i tilknytning til møder i virksomhedens egne lokaler er fradragsberettigede som en generalomkostning. Det er en betingelse, at serveringen er begrundet i virksomhedens behov, herunder eksempelvis hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af møder i virksomhedens lokaler. Det er endnu uklart, hvordan EF-dommen skal tolkes i andre situationer,fxvedserveringafmåltideriforbindelsemedbeordret overarbejde eller kursusaktiviteter i virksomhedens lokaler. Det er vores vurdering, at disse udgifter tillige vil være fradragsberettigede, i det omfang serveringen, som nævnt i dommen, er begrundet i virksomhedens behov. 302011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=33Personalegoder 2010 Fratrædelsesgodtgørelse Fratrædelsesgodtgørelse beskattes kun i det omfang godtgørelsen overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. Først fra 2011 skal der ikke betales AM-bidrag af godtgørelsen. Det er imidlertid en betingelse for anvendelse af bundgrænsereglerne, at personen, der modtager godtgørelsen, fuldstændigt ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Træder beløbet i stedet for, hvad modtageren ville have modtaget i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, hvor modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, er fratrædelsesgodtgørelsen ikke skattefri. Bundgrænsereglerne gælder som nævnt kun ved fuldstændig fratræden. Reglerne gælder således ikke for godtgørelser, der udbetales i følgende tilfælde: • • • Vedovergangtilenstillingomfattetafetandetoverenskomst grundlag, eller godtgørelser, der ydes ved overgang til anden ansættelse, hvor funktionærlovens regler finder anvendelse. Godtgørelser,derydesvedovergangtilfleksjobmv.,nårarbejds giveren før og efter er den samme. Godtgørelse,derydesiforlængelseafenåremålsansættelse. Det er ligeledes en betingelse, at den ansatte rent faktisk når at bestride stillingen. Beløbet, der er ydet som erstatning for manglende opfyldelse af kontrakt, er ikke omfattet af skattefritagelsen. momsmæssig behandling af fratrædelsesgodtgørelse Der er ingen moms på fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag for udgifter til udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, der holder op i virksomheden. 312011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=34Personalegoder 2010 FrI BeFordrIng Medarbejdere beskattes ikke af, at arbejdsgiveren yder fri befordring mellem hjem og arbejde, forudsat at medarbejderen ikke selvangiver befordringsfradrag for strækningen. Reglen om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt befordring finder ligeledes anvendelse, selv om medarbejderen ikke er berettiget til befordringsfradrag på grund af 24 km-grænsen. Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt befordring finder også anvendelse, selv om den fri befordring ydes i form af periodekort, som kan benyttes til privat transport ud over kørsel mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiverens udgift til ordningen kan evt. dækkes ved en bruttolønnedgang for medarbejderen med et tilsvarende beløb. momsmæssig behandling af befordring Offentligpersontransporterikkemomsbelagt,hvorforderikkekan opnås momsfradrag for udgifter afholdt til medarbejderes befordring mellem hjem og arbejde med offentlige transportmidler. 322011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=35Personalegoder 2010 FrI BIl - UdenlandsK arBejdsgIver Når en person bosiddende i Danmark har en fri bil til rådighed fra sin udenlandske arbejdsgiver, skal den skattepligtige værdi af fri bil opgøres efter helt samme regler, som gælder, hvis det havde været en dansk arbejdsgiver. Er bilen indregistreret på udenlandske nummerplader, opgøres beregningsgrundlaget for firmabilbeskatning, som om der var betalt danske afgifter. momsmæssig behandling af fri bil, som er stillet til rådighed af en udenlandsk arbejdsgiver Hvis en udenlandsk arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en person, som er bosiddende i Danmark, er den momsmæssige behandling af udgifter i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne, som er beskrevet under afsnittet biler. Når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat, som er bosiddende i Danmark, kan arbejdsgiveren undgå at betale dansk registreringsafgift af bilen, når følgende betingelser er opfyldt: • enudenlandskearbejdsgiverskalhavehjemsted(hovedsæde) D eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og der skal være tale om et faktisk og reelt ansættelsesforhold hos den udenlandske arbejdsgiver. Bilenmåhøjstkøre183dageien12-månedersperiodeiDan mark. Bilenskalhavekørtflereerhvervsmæssigekilometeriudlandet end den samlede erhvervsmæssige og private kørsel i Danmark i en 12-måneders periode. • • Hvis bare en af de to sidste betingelser er opfyldt, skal der ikke betales dansk registreringsafgift. 332011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=36Personalegoder 2010 helårsBolIg Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes af forskellen mellem egenbetalingen og den faktiske markedsleje eller den skematisk fastsatte leje i henhold til Skatterådets vedtagelser. Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 % i værdien efter Skatterådets satser/markedsleje. Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumbeløb svarende til 15 % af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af AM-bidrag og A-skat samt eventuelt eget pensionsbidrag). Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bo i, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 % i værdien efter Skatterådets satser/markedsleje. For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform samt hovedaktionærer/anpartshavere sættes den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Hertil lægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter. Hvis arbejdsgiveren ud over fri bolig også betaler for udgifter, der normaltafholdesaflejeren,fxel,varme,havemandogrengøring,skal udgiften hertil beskattes. Beskatningsgrundlaget er arbejdsgiverens faktiske udgifter til de nævnte goder. momsmæssig behandling af boliger Virksomheder, der stiller en bolig til rådighed for en medarbejder, kan ikke fratrække momsen på udgifter, der knytter sig til køb og indretning. I praksis er det kun køb mv. af en permanent bolig, der ikke giver ret til momsfradrag. Som permanent bolig anses som hovedregel den bopæl, hvor en person har sin faste adresse. Derimod kan virksomheden fratrække moms ved anskaffelse af campingvogne, skurvogne eller lignende, der anvendes som midlertidig bopæl for medarbejdere, fxiforbindelsemedstørreentreprenørarbejder. 342011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=37Personalegoder 2010 hjemmeKontor Når arbejdsgiveren stiller kontorstol, bord, lampe mv. til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er formentlig en betingelse for at undgå beskatning, at inventar i såvel fremtonings- som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. momsmæssig behandling af hjemmekontor Hvis en virksomhed afholder udgifter til indretning af et hjemmekontor hos en medarbejder, kan virksomheden fratrække momsen vedrørende indretning mv. af det lokale, som medarbejderen skal anvende som hjemmearbejdsplads. Det er en forudsætning for fuld fradragsret, at lokalet udelukkende anvendes i virksomhedens tjeneste. 352011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=38Personalegoder 2010 hjemme-Pc - overgangsordnIng Skattereglerne vedrørende hjemme-pc er ændret med virkning fra 1. januar 2010 - se afsnittet om multimedieskat. For så vidt angår pc-ordninger, hvor medarbejderne bidrager til finansieringen med beskattede penge, er der etableret en overgangsordning. Hvis der er indgået aftale om en sådan ordning inden den 22. april 2009, omfattes ordningen først af multimediebeskatningen fra og med 2013. Denne særlige pc-model indebærer, at medarbejderne kan opnå skattefradrag for deres bidrag til ordningen, hvis en række betingelser er opfyldt. Ud over de almindelige betingelser gælder der således følgende: Arbejdsgiveren skal dække mindst 25 % af udgifterne ved ordningen. Der er tale om en bundgrænse. Arbejdsgiveren må gerne betale mere. Ved beregningen af, om arbejdsgiveren har dækket mindst 25 % af udgifterne, medtages kun følgende: • • • Udgiftertilkøbellerlejeafhard-ogsoftware Udgiftertileventuellepc-kurser UdgiftervedtilslutningtilISDN-ellerADSL-forbindelse. De sidste to punkter indebærer ikke, at arbejdsgiveren skal bære de nævnte udgifter, men blot at udgifterne kan medtages ved beregningen. Der er i alle henseender tale om nettoudgifter. Hvis arbejdsgiveren kan fradrage momsen (helt eller delvist) af udgifterne, er det nettobeløbet, som skal indgå ved beregningen. Kravet til arbejdsgiverens minimumsdækning skal være opfyldt ved udløbet af hvert indkomstår, som ordningen løber over. Hvis arbejdsgiveren dækker mere end 25 % af udgifterne i år 1, må dækningen i det eller de efterfølgende år gerne være mindre end 25 %. Det modsatte accepteres derimod ikke. En dækning på 20 % i år 1 kan altså ikke modsvares af en dækning på 30 % i år 2. Medarbejdernes bidrag til finansieringen af ordningen, det vil sige deres betaling til arbejdsgiveren, kan fradrages i deres skattepligtige indkomster. Fradraget kan dog højst udgøre 3.500 kr. pr. år. Medarbejdernes skattebesparelse svarer normalt til 1/3 af fradraget. 362011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=39Personalegoder 2010 momsmæssig behandling af hjemme-pc-ordninger Momsfradrag i forbindelse med ordninger, hvor en arbejdsgiver stiller computerudstyr til rådighed for medarbejdere på deres private adresse, afhænger af den faktiske anvendelse af computerudstyret. Hvis pc’en udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, er der fuld fradragsret for købsmomsen. Når en medarbejder anvender en pc såvel privat som erhvervsmæssigt, kan virksomheden kun opnå delvist momsfradrag, som beregnes efter et skøn. Det anbefales, at der hvert år laves og dokumenteres et konkret skøn over den private/erhvervsmæssige anvendelse, som opbevares i virksomhedens materiale. Landsskatteretten har i to kendelser taget stilling til spørgsmålet om fradragsret for hjemme-pc’ere, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt. I begge sager slår retten fast, at fradragsretten skal baseres på et skøn over den faktiske anvendelse af pc’erne, og at dette skøn skal anlægges af virksomheden. Kun hvis et skøn er åbenlyst forkert, kan myndighederne tilsidesætte dette. En eventuel medarbejderbetaling kan indgå ved vurdering af skønnet, men kan ikke lægges til grund som det eneste eller væsentligste kriterium. I sagerne blev der godkendt momsfradrag for henholdsvis 40 % og 50 % af momsen vedrørende anskaffelse af pc’erne. Se endvidere afsnittet om bredbånd ADSL/ISDN. Delvis egenbetaling med beskattede midler Skal medarbejderen betale en del af pc’en med beskattede midler, skal der efter Skatteministerens udtalelse ikke betales moms af denne egenbetaling. Det betyder således, at virksomheden alene kan opnå delvis momsfradrag for indkøbet efter et skøn på tilsvarende måde som ved en bruttolønnedgang. Sælges pc’en efterfølgende til medarbejderen, skal virksomheden opkræve moms af salgsprisen. 372011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=40Personalegoder 2010 jUBIlæUmsgratIaler/-gaver For gaver eller gratialer fra arbejdsgiveren i anledning af den ansattes eller virksomhedens jubilæum findes en skattefri bundgrænse på 8.000 kr. Hvis der er tale om en pengegave, skal arbejdsgiveren i 2010 indeholde AM-bidrag af hele pengegaven. Fra 2011 skal der ikke længere betales AM-bidrag af jubilæumsgratialer inden for den skattefri bundgrænse. Beløb ud over bundgrænsen er fuldt skattepligtig. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i forbindelse med den ansattes jubilæum, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Hvis den virksomhed, hvori arbejdstageren er eller har været ansat, har bestået i et antal år, der er deleligt med 25, er gaver, gratialer og lignende fra den pågældende arbejdsgiver ligeledes omfattet af den skattefrie bundgrænse på 8.000 kr. Bestemmelsen omfatter også udbetalte jubilæumsgratialer fra en virksomhed, som siden starten har skiftet ejer, når blot der før og efter ejerskiftet er rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde. Det er endvidere en forudsætning for skattefriheden i forbindelse med virksomhedens jubilæum, at arbejdsgiveren beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere. momsmæssig behandling af jubilæumsgratialer Jubilæumsgratialer kan i princippet sidestilles med udbetaling af løn, hvorfor der ikke er nogen momsmæssige konsekvenser heraf. Der kan ikke opnås momsfradrag for indkøb af jubilæumsgaver til en virksomheds personale. 382011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=41Personalegoder 2010 jUle- og lejlIghedsgaver Årlige julegaver eller nytårsgaver fra arbejdsgiveren til de ansatte beskattes ikke, hvis markedsværdien af gaven (inkl. moms) ikke overstiger 700 kr. Derimod beskattes kontanter og gavekort altid fuldt ud. Der er kun skattefrihed for en årlig gave, og det er uden betydning, om gaven gives i forbindelse med påsken, julen eller en anden mærkedag, som virksomheden ønsker at markere. Efter almindelig praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver, hvilket vil sige gaver, der ydes i anledning af jul, fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, jubilæum og lignende. En forudsætning for skattefriheden er dog, at gaveniveauet holder sig inden for, hvad der må anses for almindeligt på området. Denne praksis gælder også for gaver fra en arbejdsgiver til medarbejdere. momsmæssig behandling af gaver Der kan ikke opnås momsfradrag for indkøb af gaver til en virksomheds personale. Der er ingen momsfradrag, uanset om der er tale om indkøb af julegaver eller lejlighedsgaver til personalet. 392011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=42Personalegoder 2010 KantIneordnInger Fri frokost i arbejdsgiverens kantine beskattes af et beløb svarende til besparelsen i den almindelige private udgift. Adgang til at købe mad i kantinen til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som udgangspunkt ikke, medmindre godet indebærer en væsentlig økonomisk fordel/værdi for den ansatte. Værdi af kaffe, te og frugt på arbejdspladsen beskattes ikke. momsmæssig behandling af kantineordninger Hvis virksomheden stiller fri kost til rådighed for virksomhedens personale, er der ingen fradragsret for momsen. Se dog afsnit om fortæring og servering af måltider til personale i forbindelse med møder mv. Er der adgang til at købe mad i kantinen, er kantinedriften en almindelig momspligtig aktivitet. Hvis kantinen drives af virksomheden, og der sælges mad- og drikkevarer mv. til medarbejderne, skal der beregnes momsafmedarbejdernesbetalingformaden.Omvendterderfuldt momsfradrag vedrørende indkøb af råvarer mv. Fra 1. januar 2009 er der indført nye regler, som medfører, at der ikke længere kan handles til priser, der ligger under indkøbsprisen. Når der fremover sælges kantinemad, skal der som minimum afregnes moms af indkøbsprisen. Såfremt der sker tilberedning af maden, vil der skulle afregnes moms af en beregnet fremstillingspris, hvori alle udgifter, der medgår til og kan henføres til fremstillingen af mad- og drikkevarerne, skal indgå. Som eksempler på disse udgifter kan nævnes: • • • • • • Indkøbogtransportafvarer Lokaleudgifter Driftsudgifter,somfxvand,varmeogelektricitet Arbejdsydelserogløn,dermedgårtilforarbejdningenogsalget Benyttelseafdriftsmidleroginventarmm. Svind. Udgifter, der kan henføres til afrydning og til indkøb og rengøring af service og inventar i frokoststuen, skal ikke indgå i beregningen. 402011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=43Personalegoder 2010 Det er uden betydning for momspligten, om virksomheden selv ansætter kantinepersonale til kantinen, eller om kantinedriften udliciteres til tredjemand, såfremt det reelt er virksomheden selv, der forestår salget til medarbejderne. opgørelse efter de nye regler (egenproduktion) eksempel: Kr. pr. person om måneden Indkøb af mad og drikkevarer, inkl. moms Tillæg lønandel mv. (beregnet) Kalkuleret kostpris Tilskud fra virksomheden Udgift, medarbejder 1.250 Momsfradrag for virksomheden på 250 kr. 500 1.500 Virksomheden skal afregne 375 kr. i salgsmoms 1.000 875 Salgsmoms efter tidligere regler 175 kr. Forenklet ordning Virksomheder, der bliver berørt af reglerne, kan som alternativ til ovenstående udregning fastsætte momsgrundlaget på baggrund af en af de to nedenfor angivne forenklede beregningsmetoder. ordning 1 - virksomheder, der ikke indkøber en samlet ydelse fra en underleverandør momsgrundlaget opgøres som Indkøb af råvarer ekskl. moms + 5 % (til dækning af køb af køkkenmaskiner mv.) + Indkøbspris af ekstern arbejdskraft til beskæftigelse med indkøb, tilberedning og salg i kantinen + Lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen med fradrag af 25 % (der anses at udgøre lønninger til afrydning mv., som er en generel omkostning for virksomheden). Hvis virksomheden faktisk opgør den andel af lønudgiften til eget personale, der vedrører afrydning m.v. contra indkøb, tilberedning og salg i kantinen, kan virksomheden anvende denne konkrete fordeling i stedet for ”75/25”-fordelingen. 412011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=44Personalegoder 2010 ordning 2 - virksomheder, hvor kantineydelsen indkøbes fra en underleverandør som en samlet ydelse Virksomhedskantiner, der fra en underleverandør indkøber en samlet ydelse, der består af råvarer, arbejdskraft, køkkenmaskiner mv., skal beregne momsgrundlaget på baggrund af: Den samlede indkøbspris for mad- og drikkevarerne (ekskl. moms) + Lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen med fradrag af 25 %. Virksomheder, som køber mad fra en underleverandør og ikke beskæftiger personale med anretning, afrydning mv. af denne mad, skal ikke indregne lønninger i momsgrundlaget. Virksomheder, der anvender den forenklede ordning til opgørelse af momsgrundlag for beregning af kantinemoms, skal ligeledes anvende dette grundlag ved udtagning af mad- og drikkevarer til ikke-fradragsberettigedeformål,fxrepræsentation. mulighed for reduktion Der skal ikke længere ske begrænsning i fradragsretten/beregnes udtagningsmoms ved gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder. Det er et krav, at måltiderne serveres med henblik på formål af streng erhvervsmæssig karakter. Virksomheder, der beregner moms i henhold til én af de to forenklede ordninger, kan således foretage en reduktion i momsgrundlaget, opgjort som andelen af gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale. Reduktionen kan for indeværende år ske med samme andel, som virksomheden i det forudgående år leverede gratis kantineydelser til nævnte formål. Nystartede virksomheder kan anvende et velbegrundet skøn. Hvis virksomheden i 2008 anvendte 10 % af virksomhedens kantineleverancer til gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder i arbejdet, kan virksomheden i 2009 beregne salgsmoms (”kantinemoms”) af 90 % af det beregnede momsgrundlag. I det følgende regnskabsårs første momsafregningsperiode skal virksomheden regulere momsgrundlaget for 2009 i overensstemmelse med årets (2009) faktiske andel af gratis leverede kantineydelser til formål, for hvilke der ikke skal betales udtagningsmoms. Der skal ikke ske nogen regulering, hvis udsvinget er mindre end 5 procentpoint. 422011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=45Personalegoder 2010 Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre en faktisk procentandel, kan anvende en reduktionsprocent på 3, der dog så ikke kan efterreguleres. Virksomheder med delvis fradragsret Pengeinstitutter og andre momsfri virksomheder med delvis fradragsret kan også anvende de forenklede ordninger, som beskrevet ovenfor. Disse virksomheder har dog ikke fuld fradragsret for udgifter til bespisning i kantinen af forretningsforbindelser og personale under møder i arbejdet, idet disse udgifter anses for at være generalomkostninger for virksomheden. Vælger virksomheden at anvende en af de forenklede ordninger til opgørelse af momsgrundlaget for virksomhedens salg af kantineydelser, kan virksomheden i stedet for at opgøre fradragsretten efter momslovens almindelige regler vælge at anvende en metode, hvor der tages fuldt fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til salg og tage delvis fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder i arbejdet. Momsfrie virksomheder kan alene opnå delvis momsfradrag for omkostninger til opførelse af og ombygning af kantinelokaler. Årsagen til, at der ikke kan opnås fuldt momsfradrag er, at lokalerne også anvendes til medarbejdere, som selv har mad med. Kantinelokalerne bliver således anvendt til at opfylde kravene i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning af spisepladser til personalet. 432011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=46Personalegoder 2010 KredItKort Arbejdsgivers udgift til kreditkort til erhvervsmæssig anvendelse er skattefri. Arbejdsgiverens udgift til udstedelse/fornyelse af privatkort i forbindelse hermed er skattepligtig, medmindre den kan rummes inden for bagatelgrænsen. Det forudsætter dog, at privatkortet også anvendes erhvervsmæssigt. momsmæssig behandling af kreditkort Udgifter til udstedelse af kreditkort er momsfri, hvorfor der ikke kan opnås fradrag, uanset om kortet skal anvendes erhvervsmæssigt eller privat. 442011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=47Personalegoder 2010 KUnstForenIng Giver arbejdsgiveren tilskud til en kunstforening på arbejdspladsen, er tilskuddet skattefrit for medarbejderne. Udloddede gevinster fra foreningen er dog skattepligtige for medarbejderne. momsmæssig behandling af kunst Virksomheder, som indkøber kunstværker, der anvendes til udsmykning af virksomhedens lokaler, kan som hovedregel fratrække momsen vedrørende købet. Det er en forudsætning, at købet indeholder moms. Hvis virksomheden yder tilskud til en kunstforening, er der ikke moms på tilskuddet, idet virksomheden ikke modtager en modydelse for det betalte tilskud. Indkøb af kunstværker via kunstforeningen er ikke fradragsberettigede, idet kunstforeningen ikke har momspligtige aktiviteter. 452011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=48Personalegoder 2010 KøreKort Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, kan omfattes af bagatelgrænsereglerne. Fornogleuddannelser,fxmekanikeruddannelsen,gælder,atdersom et lovpligtigt element i uddannelsen indgår erhvervelsen af kørekort til almindelig bil. I sådanne særlige situationer, hvor arbejdsgiveren har pligt til at afholde udgiften til kørekort for sine medarbejdere, vil udgiften være omfattet af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte uddannelser. momsmæssig behandling af kørekort Der er fuldt fradrag for moms, hvis virksomheden har interesse i at sikre,atenellerfleremedarbejderefårkørekort.Detkanfxvære kørekort til mekanikerlærlingen, eller hvis virksomheden betaler en medarbejders kørekort til trailer, hvis dette kræves for arbejdets udførelse. 462011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=49Personalegoder 2010 Kørselsgodtgørelse Når en lønmodtager kører i sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, påfører han sig selv en udgift. Når arbejdsgiveren skal dække denne udgift, er der kun én vej, hvis det skal være skattefrit. Det skal være med en fast kilometersats, og en række betingelser skal være opfyldt. Efter Skatterådets 2010-satser kan der udbetales en godtgørelse på 3,56 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilometer og 1,90 kr. for kørsel ud over 20.000 kilometer. momsmæssig behandling af kørselsgodtgørelse Udbetaling af kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser er ikke pålagt moms. Der er således ikke mulighed for at fratrække moms af de godtgørelser, som udbetales til medarbejdere. 472011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=50Personalegoder 2010 lystBåd Det skattepligtige beløb af lystbåd til privat rådighed udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. En lejet/leaset båd beskattes med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren skulle have betalt, hvis båden var købt. Ved rådighed mindre end en uge foretages der forholdsvis tilpasning dog beskattes der mindst for et døgn. Det understreges, at det er råderetten og ikke den faktiske anvendelse, som beskattes. Det er derfor vigtigt, at der foreligger en klar aftale mellem virksomheden og den ansatte om, hvornår båden er til rådighed. Den periode, hvor båden er trukket på land, medregnes ikke. lystbåd - hovedaktionær m.fl. For hovedaktionærer m.fl. gælder en formodningsregel, hvorefter lystbåden anses for at være til rådighed hele året. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes ligeledes af 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Båden anses - i modsætning til, hvad der gælder for en personalelystbåd - at være til rådighed, selv om den er lagt på land en del af året. Formodningsreglen indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, udgør den årlige skattepligtige værdi 104 % af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Hovedaktionæren kan slippe for beskatning, hvis der er tale om en personalelystbåd. Formodningen om, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder nemlig ikke anvendelse, hvis lystbåden stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de ikke må være nærtstående. Hvis lystbåden udlejes til andre, og der kan fremlægges dokumentation for dette, kan hovedaktionæren få nedsat beskatningen med antallet af dage/uger, hvor båden er udlejet. Der kan dog ikke ske nedsættelse af beskatningen i tilfælde, hvor båden har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren. Stilles båden til rådighed for flere hovedaktionærer m.fl., skal den skattemæssige værdi fordeles ligeligt mellem disse. 482011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=51Personalegoder 2010 momsmæssig behandling af lystbåd Hvis en virksomhed anskaffer en lystbåd, der er til rådighed for medarbejdernes private brug, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag, idet båden anses for at være naturalaflønning. Hvis medarbejderen skal betale for leje af båden, skal der beregnes moms af lejen. Tilsvarende opnår virksomheden momsfradrag for anskaffelsen og driften af båden. Fradragsretten er principielt uafhængig af lejeindtægten. Se dog afsnit om rabatter, prisnedslag mv., side 60. 492011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=52Personalegoder 2010 løsøre tIl hjemmet En ansats rådighed over løsøre, som tilhører arbejdsgiveren, beskattes på grundlag af en værdi svarende til, hvad godet kan lejes til på det frie marked. Fra praksis vedr. kunst kan nævnes, at hovedaktionærer typisk beskattes af 6 % af investeringsbeløbet. momsmæssig behandling af løsøre i hjemmet Løsøre, der er stillet til privat rådighed for en medarbejder, anses for naturalaflønning, hvorfor der ikke er fradrag for moms af udgifter hertil. 502011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=53Personalegoder 2010 medarBejderaKtIer Der findes to typer skattebegunstigede medarbejderaktieordninger. Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne, at ordningen tilbydes samtlige ansatte. Gruppen af medarbejdere kan dog afgrænses efter almene kriterier under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter. Den ene ordning går ud på, at medarbejderne tilbydes at tegne eller at købe aktier af arbejdsgiveren til favørkurs. Medarbejderne betaler altså for at modtage aktierne, sædvanligvis kurs 105. På erhvervelsestidspunktet beskattes medarbejderne ikke af den del af aktiernes faktiske værdi, der overstiger favørkursen. Beskatning sker først i forbindelse med det senere salg af aktierne. Forskellen mellem markedskursen og den værdi, medarbejderen erhverver aktierne til, må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. De tildelte aktier skal båndlægges i fem år. Den anden ordning går ud på, at medarbejderne modtager aktier af arbejdsgiveren uden at betale for dem. Efter denne ordning kan der alene udloddes aktier for en kursværdi på op til 22.800 kr. pr. ansat i 2010. Fordelen ved denne ordning er, at medarbejderen hverken beskattes af den vederlagsfrie fordel ved tildelingen eller ved et efterfølgende salg af aktierne op til kursen på tildelingstidspunktet. De tildelte aktier skal båndlægges i syv år. momsmæssig behandling af medarbejderaktier Moms af udgifter ved udstedelse af medarbejderaktier eller andre former for frivillig overskudsdeling er fradragsberettiget. 512011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=54Personalegoder 2010 medarBejderoBlIgatIoner ophævelse af ordningen fra 2010 Medarbejderobligationsordningen er ophævet med virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Ved ”udlodning” forstås den konkrete, faktiske tildeling af obligationen til den ansatte - dvs. typisk det tidspunkt, hvor obligationen båndlægges i arbejdsgiverens pengeinstitut. Der er indsat en overgangsregel, der giver mulighed for udlodning senere end 1. januar 2010. Reglen omfatter de situationer, hvor der inden den 22. april 2009 var indgået aftale om medarbejderobligationer, hvor disse først udstedes i 2010. Det er en betingelse for at være omfattet af overgangsreglen, at aftalen ikke rækker længere end 12 måneder. Med overgangsreglen tages der således højde for de allerede igangsatte ordninger, hvor bruttoløntræk og obligationsudstedelse ikke følger kalenderåret. Har en virksomhed således igangsat en ordning, hvor bruttoløntrækket foregår i perioden 1. april 2009 - 31. marts 2010, hvorefter obligationen udstedes, så vil denne ordning være omfattet af overgangsreglerne. momsmæssig behandling af medarbejderobligationer Moms af udgifter ved udstedelse af medarbejderobligationer er fradragsberettiget. 522011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=55Personalegoder 2010 motorcyKel Medarbejdere, der får en fri motorcykel stillet til rådighed for privat kørsel, skal beskattes af markedsværdien efter et skøn over den værdi, som motorcyklen kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. momsmæssig behandling af motorcykel Fradragsretten for motorcykler følger reglerne for personbiler. Se mere under afsnittet biler, side 12. motorkøretøjets art Motorcykel Fradragsret ved Køb leje drift Ingen Intet fradrag, Ingen hvis lejeperioden er under seks måneder. Hvis lejeperioden er over seks måneder, kan der gives fradrag efter særlige regler moms ved salg Ingen 532011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=56Personalegoder 2010 mUltImedIesKat Fra den 1. januar 2010 indføres en multimedieskat, som ændrer radikalt på de gældende skatteregler for arbejdsgiverbetalt bredbånd, telefon og hjemme-pc. For hovedparten af de lønmodtagere, der i dag har et eller flere af disse goder betalt af arbejdsgiveren, ændrer multimedieskatten næppe meget på, om det fortsat kan betale sig at få disse goder. Samtidig åbner reglerne for nye muligheder for etablering af lønpakker finansieret gennem den såkaldte bruttotrækmodel, idet den gældende værnsregel mod bruttolønsfinansierede pc-ordninger nu er ophævet. Multimedieskatten omfatter telefon, pc og bredbånd, som er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse. Beskatningen sker med et årligt beløb på i alt 3.000 kr., uanset om et eller flere af de nævnte multimedier er stillet til rådighed. Ansatte, der kun har rådighed over personalegoderne en del af året, beskattes af et forholdsmæssigt beløb. Multimediebeskatningen dækker telefoni, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt sædvanlige telefonserviceydelser.Ogsåselvetelefonapparatetsamtudgiftertiletableringaf bredbåndsforbindelsen er omfattet. For pc-ordninger omfattes selve pc’en og almindeligt forekommende tilbehør af almindelig størrelse og standard. Det er ikke muligt at modregne husstandens egne udgifter til telefoni mv. i det skattepligtige beløb på 3.000 kr., ligesom det ikke fritager for beskatning, at medarbejderen via bredbånd og/eller telefonforbindelse har mulighed for at koble sig op på arbejdsgiverens netværk fra bopælen. Samtidig sker beskatningen pr. person modsat de tidligere regler om fri telefon, hvor husstanden maksimalt beskattes af én gang fri telefon, uanset om flere personer i husstanden har fri telefon fra deres respektive arbejdsgivere. For ægtefæller vil det derfor så vidt muligt være en fordel at samle alt multimedie hos den ene for at undgå dobbeltbeskatning. Multimediebeskatningen indfører en rådighedsregel, som vi bl.a. allerede kender fra reglerne om firmabilbeskatning. Rådighedssreglen indebærer, at beskatningen ikke afhænger af, om medarbejderen rent faktisk benytter de omhandlede personalegoder privat, idet den faktiske rådighed er tilstrækkelig til at udløse beskatning. Det betyder i praksis, at en medarbejder beskattes, hvis denne blot én gang tager en bærbar pc eller mobiltelefon med hjem, og en arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse eller fastnettelefon udløser altid beskatning. Visse persongrupper kan undgå beskatningen, selv om de tager en mobiltelefonellerenbærbarpcmedhjem.Fxskerderikkebeskatning 542011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=57Personalegoder 2010 af ansatte som af rent arbejdsmæssige årsager tager en mobiltelefon eller en PDA med hjem. Det kræver dog, at der er indgået en tro- og loveerklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at telefonen kun må benyttes erhvervsmæssigt, og at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen ikke benyttes til private opkald. Endvidere vil medarbejdere på tjenesterejse kunne undgå beskatning, hvis der er et erhvervsmæssigt behov for at få en telefon og/eller pc med på rejsen. For så vidt angår pc-ordninger ophører de nuværende regler om fradrag for egenbetaling med beskattede penge. Pc-ordninger, hvor der er indgået aftale inden den 22. april 2009, omfattes først af multimediebeskatningen fra og med 2013. Som nævnt bliver det fra 1. januar 2010 muligt at få pc og tilbehør med i en lønpakke finansieret gennem bruttotræk. For at få den størst mulige skattefordel vil det være en fordel at få så meget som muligt (fastnet- og mobiltelefon, bredbånd og pc) med i pakken, idet beskatningen er den samme, uanset hvor mange af goderne der vælges. Multimediebeskatningen er A-indkomst, og der skal således løbende foretages beskatning af 250 kr. hver måned. Der skal ligeledes indeholdes AM-bidrag. arbejdsgivers pligter i relation til multimediegoder Som arbejdsgiver skal man være opmærksom på, at manglende kontrol m.v. ikke kun er de ansattes problem. Værdien af fri telefon m.v. bliver nu A-indkomst. Hvis arbejdsgiveren derfor ikke indeholder kildeskat i de tilfælde, hvor han burde have gjort dette, hæfter arbejdsgiver for skatten. Når det gælder de bærbare multimedier, omfatter arbejdsgiverens pligter følgende: 1. Udarbejdelse af oversigt over bærbare multimedier 2. Beskrivelse af virksomhedens multimediepolitik 3. Indhentelse af tro- og loveerklæringer 4. Gennemførelse af kontroller 5. Udarbejdelse af dokumentation for gennemførte kontroller. Oversigt over de bærbare multimedier Der skal laves et regneark eller lignende med oplysninger om alle de mobiltelefoner og bærbare computere, som virksomheden har i brug. Det skal fremgå, hvilke medarbejdere der bruger udstyret, og om det tages med hjem og i givet fald af hvem. Når det gælder telefoner, skal 552011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=58Personalegoder 2010 det fremgå, om de teknisk er begrænset sådan, at de ikke kan anvendes til eksterne opkald. Når det gælder computere, skal det fremgå, om de er udstyret med særligt programmel eller er til brug for uddannelse. Oversigtenskalløbendeholdesopdateret. Virksomhedens multimediepolitik Virksomheden skal beskrive de regler, som man har opstillet for medarbejdernes brug af mobiltelefoner og bærbare computere, herunder især hvor udstyret skal befinde sig efter arbejdstids ophør. Det skal også anføres, hvordan og i hvilket omfang virksomheden kontrollerer, at reglerne overholdes. Medarbejderne skal orienteres om mediepolitikken. Tro- og loveerklæringer Alle medarbejdere, der er udstyret med en mobiltelefon, en PDA, smartphone eller lignende, og som tager denne med hjem, skal underskrive en tro- og loveerklæring om, at telefonen ikke anvendes til private formål. Der kræves ikke tilsvarende erklæringer, når det gælder bærbare computere. En medarbejder, der tager en pc med hjem, kan ikke undgå beskatning ved at underskrive en erklæring om, at den kun anvendes til arbejdsmæssige formål. Beskatning kan kun undgås, hvis computeren er udstyret med særligt programmel eller er til brug for uddannelse eller kun tages med hjem på grund af såkaldt tjenesterejse den næste dag. Gennemførelse af kontroller Når det gælder mobiltelefoner og bærbare computere på virksomhedens adresse, skal det nogle få gange om året kontrolleres, at medarbejderne ikke tager udstyret med hjem. Når det gælder mobiltelefoner, som medarbejderne tager med hjem, skal arbejdsgiveren for det første kontrollere, at dette kun sker af arbejdsmæssigeårsager,fxpågrundaftilkaldevagt.Manskalidenne forbindelse være opmærksom på, at det ikke accepteres, at en medarbejder altid har tilkaldevagt. For at sikre sig, at telefonerne ikke bruges til private opkald, skal arbejdsgiveren dernæst foretage en overordnet gennemgang af samtlige telefonregninger for at se, om disse ser ”normale”ud.Ogendeligskalarbejdsgiverenforetagestikprøvekontroller af opkaldslisterne for telefonerne. Kontrollen skal omfatte 5 % af telefonerne for en regningsperiode på en måned. I virksomheder med op til 20 ansatte skal der inden for et regnskabsår altså foretages kontrol af opkaldslister for en måned for en af telefonerne. 562011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=59Personalegoder 2010 Dokumentation for kontrollen Virksomheden skal opbevare dokumentation for den udførte kontrol. Når det gælder bærbart udstyr på virksomhedens adresse, skal der udarbejdes notater med angivelse af datoer for de udførte kontroller af, at udstyret ikke tages med hjem. Når det gælder mobiltelefoner, der tages med hjem, skal de gennemgåede opkaldslister påføres datoen og initialer for den, der har gennemgået disse. momsmæssige konsekvenser Indførelsen af multimedieskatten ændrer ikke på den momsmæssige behandling af de tilknyttede personalegoder. Virksomheder, der har udgifter til telefon, pc og bredbånd, som stilles til rådighed for ansatte, skal derfor behandle disse udgifter som hidtil. Der henvises til de enkelte afsnit for en nærmere afklaring heraf. 572011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=60Personalegoder 2010 ParKerIng En medarbejder kan skattefrit få betalt en parkeringsplads eller parkeringskort, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed. Det har ikke betydning for skattefriheden, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkeringafholdesafarbejdsgiverenpåandenmåde,fxvedbetaling af parkometerafgift. Ligeledes er det uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet. Derimod sker der som udgangspunkt beskatning, hvis arbejdsgiveren betaler en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl. momsmæssig behandling af parkering Den momsmæssige behandling af parkeringspladser er afhængig af, om det udelukkende er personalet, der anvender parkeringspladsen, og om personalet kører i biler på hvide eller gule plader. Har virksomheden parkeringspladser, som udelukkende bliver anvendt til kunder, har virksomheden fuldt momsfradrag til leje og drift af disse parkeringspladser under forudsætning af, at virksomheden udelukkende har momspligtige aktiviteter. Det er underordnet, om kunderne kører i biler på hvide eller gule plader. Hvis parkeringspladserne udelukkende bliver anvendt til parkering af firmaets egne eller ansattes personbiler på hvide plader, er der ikke momsfradrag for udgifter til leje eller drift af parkeringspladserne. Parkeringspladser, som anvendes til firmaets egne eller ansattes varebiler på gule plader, giver ret til fuldt momsfradrag. 582011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=61Personalegoder 2010 Personalelån Personalelån er kun skattepligtig, hvis renten på lånet er lavere end mindsterenten. Beskatningen sker i givet fald af forskellen mellem den aftalte rente og mindsterenten (personlig indkomst). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst). Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, beskattes dog i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet. Det gælder, uanset om renten er lavere end mindsterenten. I situationer, hvor lånet er optaget gennem arbejdsgiveren, er det en betingelse for at være omfattet af ovennævnte regler, at arbejdsgiveren hæfter for lånet. Arbejdsgiveren kan således ikke blot formidle lånet og give et skattefrit tilskud til nedbringelse af renten. momsmæssig behandling af personalelån Renteindtægter i forbindelse med udstedelse af personalelån er en momsfri transaktion. Dette medfører, at virksomheder ikke kan opnå momsfradrag for udgifter, der direkte kan henføres til oprettelse af personalelån, ligesom momsfradrag for udgifter til administrationen bliver begrænset efter en omsætningsfordeling mellem virksomhedens momspligtige og samlede indtægter. 592011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=62Personalegoder 2010 raBatter, PrIsnedslag mv. Rabatter på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, beskattes kun i det omfang, rabatten overstiger avancen hos arbejdsgiveren. Der skal med andre ord ske beskatning ved salgspriser under virksomhedens omkostninger ved at producere varen eller tjenesteydelsen inkl. afgifter eller under virksomhedens købspris. momsmæssig behandling af rabatter, prisnedslag mv. Der gælder særlige regler, når der mellem leverandør og modtager er et interessefællesskab. Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde: • • • arterneernærtforbundnegennemfamilieellerandrenære P personlige bindinger. Parterneernærtforbundnegennemretlige,ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger. Enafparterneharøkonomiskinteresseidenandenpartsvirk somhed eller ejendom. I praksis betyder reglerne, at virksomheder, ved salg af varer eller ydelser til deres medarbejdere, ikke længere kan nøjes med at afregne moms af salgsprisen, når salget sker til en pris, som ligger under indkøbs- eller fremstillingsprisen. Virksomheden skal i stedet afregne moms af leverancens normalværdi. Ved normalværdien forstås markedsprisen over for 3. mand, inkl. sædvanlig avance. Kun i tilfælde, hvor der ikke findes en sammenlignelig leverance, vil afgiftsgrundlaget være kostprisen (virksomhedens indkøbspris) uden tillæg af sædvanlig avance. Dette gælder blandt andet for kantineordninger. Se afsnit om kantineordninger, side 40. Eksempel 1 En ansat i en tøjbutik kan købe en bluse til 100 kr. Indkøbsprisen er 150 kr. Salgsprisen til kunderne er 500 kr. Der skal afregnes moms af normalværdien, som er 500 kr. Eksempel 2 En ansat i en tøjbutik kan købe en bluse til 100 kr. Indkøbsprisen er 150 kr. Salgsprisen til kunderne er normalt 500 kr., men trøjen sælges på udsalg til 100 kr. Der skal afregnes moms af 100 kr., idet markedsprisen på blusen er faldet til 100 kr. Eksempel 3 En ansat i en tøjbutik kan købe et par bukser til 150 kr. Indkøbsprisen 602011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=63Personalegoder 2010 er 125 kr. Salgsprisen til kunderne er 500 kr. Der skal afregnes moms af de 150 kr., da salgsprisen til den ansatte ligger over indkøbsprisen. Eksempel 4 En ansat ønsker at leje virksomhedens lystbåd. Der er aftalt en pris på 1.000 kr. for en uge. Undersøgelser viser, at professionelle udlejningsvirksomheder udlejer samme båd til 5.000 kr. pr. uge. Der skal afregnes moms af 5.000 kr., da dette er normalprisen på det frie marked. 612011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=64Personalegoder 2010 rejser Deltagelse i rejser/arrangementer, der har en direkte og konkret sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, beskattes ikke. Når ægtefællens deltagelse i rejsen er klart forretningsmæssigt begrundet, sker der ikke beskatning af nogen værdi heraf. Den forretningsmæssige begrundelse vil imidlertid kun undtagelsesvist være opfyldt, når ægtefællen ikke er ansat i virksomheden. Deltagelse i studierejser beskattes ikke i de tilfælde, hvor det forretningsmæssige formål med rejsen ikke har underordnet betydning i forhold til det selskabelige. Medarbejdere beskattes af rene ferierejser, der er uden direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter. Det samme er tilfældet, hvis der afholdes ferie i tilknytning til en ren forretningsrejse. Den skattepligtige værdi fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med ferierejsen. I visse tilfælde kan ferierejser i tilknytning til forretningsrejser være omfattet af bagatelgrænsereglerne. momsrefusion i udlandet Fradragsretten for moms er afhængig af rejsens karakter. Er der tale om rejser, som den ansatte skal beskattes af, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag. Dette skyldes, at der ikke er fradrag for moms af udgifter til goder, som har karakter af naturalaflønning for medarbejderne. Er der tale om forretningsrejser, er den momsmæssige behandling afhængig af typen af omkostninger. Udgiftertiltaxi,flyoglignendeerikkemomsbelagte,hvorforderikke kan opnås momsfradrag herfor. Har virksomheden eventuelt lejet en turistbus i forbindelse med en forretningsrejse eller et personalearrangement, er der momsfradrag for disse udgifter. For restaurationsudgifter og udgifter til hotelovernatninger i forbindelse med erhvervsrejser kan virksomheden fratrække 25 % af momsen. Muligheden for momsgodtgørelse vedrørende udgifter, der er afholdt i udlandet, afhænger af det enkelte lands momsregler. Flere lande, herunder Tyskland, giver således mulighed for 100 % fradrag for udgifter til overnatninger og restaurationsbesøg. 622011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=65http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=65Personalegoder 2010 Tilbagesøgningen af moms i andre EU-lande skal pr. 1. januar 2010 ske viaenelektroniskanmodningtilSKATpåwww.skat.dk-emomsrefusion. SKAT ”godkender” virksomhedernes ansøgning og sender denne videre til tilbagesøgningslandet. Der skal som udgangspunkt ikke medsendes udgiftsbilag, men tilbagesøgningslandet kan efterfølgende kræve disse tilsendt elektronisk. Udover generelle oplysninger omkring virksomheden, skal der endvidere gives oplysninger omkring: • • • • • • • Leverandørensnavnogadresse Leverandørensmomsnummer Fakturadato-ognummer Fakturabeløbogmomsbeløbilokalvaluta Detgodtgørelsesberettigedemomsbeløb Virksomhedensproratasats Vareartbeskrevetmedkoder(fra1-10) Angivelsen af virksomhedens pro rata sats har den betydning, at virksomheder med delvis momsfradrag (virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter) kun delvist vil få momsen refunderet i udlandet. Det godtgørelsesberettigede momsbeløb skal således reduceres i forhold til virksomhedens pro rata sats. Fristen for ansøgning ændres fremover til den 30. september i kalenderåret efter udgiften er afholdt. Tilbagesøgningslandet skal behandle ansøgningen i løbet af 4 måneder, medmindre der anmodes om yderligereoplysninger,fxudgiftsbilag.Nårtilbagesøgningslandetaccepterer en ansøgning, skal momsen udbetales i løbet af 10 arbejdsdage. 632011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=66http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=66Personalegoder 2010 sommerBolIg En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 0,25 pr. uge. Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering,fxsommerboligeriudlandet,sættesejendomsværdienefter et skøn, fastsat ud fra den værdi, der ville være gældende, hvis boligen var vurderet efter danske regler. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der foretages værdiansættelse for mindst et døgn. Det er en forudsætning for beskatning, at boligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Reglerne finder dog også anvendelse på sommerboliger,derstillestilrådighedaffxenferiefondellerenmedarbejderforening, hvori arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvist dækker udgifterne til. Der er særlige regler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform samt hovedaktionærer/-anpartshavere. De pågældende anses for at have sommerboligerne til rådighed hele året, medmindre der sker udlejning til andre ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller ansatte, som ikke er nærtstående. Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus, har den ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed hele året. Deciderede personalesommerhuse er således fritaget fra denne formodningsregel. Der er tale om et personalesommerhus, når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år (heraf mindst otte uger i højsæsonen - dvs. i ugerne 22-34) er stillet til rådighed for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er nærtstående til den ansatte hovedaktionær m.fl. Når lejeren er en anden ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, tæller denne udlejning derimod ikke med i de 13 (8) uger. momsmæssig behandling af sommerbolig Virksomheder, der stiller en sommerbolig til rådighed for en medarbejder, kan ikke fratrække momsen på udgifter, der knytter sig til køb og indretning. Udlejning af sommerhuse er også fritaget for moms, hvorfor der ved opkrævning af leje hos medarbejderne ikke skal afregnes moms. 642011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=67http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=67Personalegoder 2010 sUndhedsBehandlIng, alKohol- og rygeaFvænnIng Der er skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderne i virksomheden. Med sundhedsbehandling menes behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser samt tilsvarende sygdomsforebyggende behandlinger. Desuden er kiropraktorbehandling, rygeafvænning samt behandling ved misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler omfattet af reglerne. Skattefriheden tilsigter behandling i forbindelse med sygdom, ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger. Derfor er rent kosmetiskebehandlinger-fxbrystkorrektioner,operationerfor godartede modermærker og synskorrigerende operationer for at undgå brug af briller samt behandling mod barnløshed - ikke omfattet af reglerne. Kosmetiske operationer, som direkte følger af et ulykkestilfælde eller en brystkræftoperation, er dog omfattet af reglerne for skattefrihed. Behandling for tandlidelser er som udgangspunkt heller ikke omfattet. Det gælder dog ikke tandbehandling forud for visse operationer. Betalingsformer Arbejdsgiveren har mulighed for at finansiere eller medfinansiere sundhedsbehandlinger for de ansatte ved enten: • • • Betaltbehandling Forsikringspræmie Rentefritlån. Der er skattefrihed for medarbejderen, uanset om arbejdsgiveren betaler for behandlingen direkte til et hospital eller lignende, eller om arbejdsgiveren refunderer den ansattes udgifter. En række betingelser skal være opfyldt, for at der er skattefrihed for medarbejderne: Led i generel personalepolitik Udgifterne skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejderne. 652011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=68http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=68Personalegoder 2010 Lægehenvisning Behandlingen skal ske efter henvisning fra en læge. Sygdommens art er uden betydning. Reglerne gælder altså ikke kun ved sygdomme af kritisk art. Ved behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det tilstrækkeligt med en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Ved kiropraktorbehandling er det tilstrækkeligt, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret. Hvis behandlingen sker i udlandet, skal kiropraktoren have tilsvarende kvalifikationer. Behandling af psykiske lidelser er betinget af, at den pågældende behandler har autorisation efter dansk ret. Foregår behandlingen i udlandet, skal psykologen have tilsvarende kvalifikationer. Arbejdsrelaterede skader Hvis der er tale om en arbejdsrelateret skade, er medarbejderen skattefri af arbejdsgiverbetalte udgifter til fysioterapi, zoneterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Ligeledes er arbejdsgiverbetalt behandling på et privathospital skattefri for medarbejderen. momsmæssig behandling af sundhedsbehandlinger Sundhedsbehandlinger er som udgangspunkt fritaget for moms, hvorfor der ikke kan opnås momsfradrag for sådanne udgifter. Flere virksomheder tilbyder sine medarbejdere behandlinger af massører eller andre alternative behandlere, der i visse tilfælde driver momspligtig virksomhed. Hvis virksomheden har momsbelagte udgifter til eksempelvis en massør, kan virksomheden opnå momsfradrag herfor, når ordningen tilbydes alle personalegrupper. 662011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=69http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=69Personalegoder 2010 syge- og UlyKKesForsIKrInger Arbejdsgiverbetalt syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden, beskattes ikke. Medarbejderen beskattes heller ikke i tilfælde, hvor forsikringen også dækker i fritiden, men hvor forsikringssummen højst udgør 500.000 kr.Overstigerforsikringssummen500.000kr.,skalderforetagesen opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skattepligtig. momsmæssig behandling af syge- og ulykkesforsikringer Der er ikke moms på forsikringer, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag herfor. 672011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=70http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=70Personalegoder 2010 teleFon, herUnder moBIlteleFon Reglerne om fri telefon er ændret med virkning fra 1. januar 2010. Se afsnittet om multimedieskat, side 53. momsmæssig behandling af telefon Hvis en medarbejder får stillet en stationær telefon til rådighed på sin privatadresse, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen, uanset omfanget af henholdsvis privat og erhvervsmæssig anvendelse. Det er en forudsætning, at faktura vedrørende abonnement og samtaler er udstedt til virksomheden. Hvis medarbejderen selv afholder en del af telefonudgiften, kan fradraget ikke overstige momsen af virksomhedens faktiske udgift. Mobiltelefon Er der tale om en mobiltelefon, som stilles til rådighed for en medarbejder, afhænger momsfradragsretten af den faktiske anvendelse. Hvis mobiltelefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan momsen fratrækkes fuldt ud. I praksis anerkendes enkeltstående opkald af privat karakter, uden at fradragsretten begrænses. Anvendes mobiltelefonen såvel privat som erhvervsmæssigt, er der alene adgang til delvist momsfradrag, som baseres på et skøn. 682011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=71http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=71Personalegoder 2010 tv-lIcens Den ansatte er skattepligtig af et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift - herunder abonnementsudgift til betalingskanaler. Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den faktiske udgift. momsmæssig behandling af tv-licens Hvis en virksomhed afholder udgifter til en medarbejders tv-licens, anses godet for naturalaflønning, hvorfor der ikke er momsfradrag for udgifter hertil. 692011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=72http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=72Personalegoder 2010 Uddannelses- og KUrsUsUdgIFter Arbejdsgiverens betaling af uddannelsesudgifter - herunder transport og anvendelse af bøger - beskattes ikke. Det gælder, uanset om der er tale om grund-, efter- eller videreuddannelse. Eneste krav er, at uddannelsen eller kurset ikke er af privat karakter for medarbejderen. Deltagelse i kurser er ligeledes skattefrit, når det sker på arbejdsgiverens foranledning og med henblik på arbejdet i dennes tjeneste. momsmæssig behandling af uddannelsesudgifter Virksomhedens momsbelagte udgifter til uddannelse, herunder videreuddannelse, af sine medarbejdere berettiger som hovedregel til momsfradrag, hvis kurset i et vist omfang har relevans for den eller de pågældende medarbejdere. Der er ligeledes fuldt momsfradrag på indkøb af lærebøger og andet undervisningsmateriale, som er belagt med moms. Ogsåkurserilivsplanlægning(den3.alder),sombetalesafvirksomheden, berettiger til momsfradrag. Fradragsretten gælder kun for udgifter til virksomhedens medarbejdere. Der kan ikke opnås momsfradrag for udgifter til medarbejderens ægtefælle. 702011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=73http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=73Personalegoder 2010 vaccInatIon Arbejdsgiverbetalt vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, omfattes af bagatelgrænsereglerne. momsmæssig behandling af vaccinationer Virksomheder, der afholder momsbelagte udgifter til indkøb af vaccine, der skal anvendes ved vaccination af personalet, kan opnå momsfradrag. 712011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=74http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=74Personalegoder 2010 arBejdsgIvers IndBeretnIngsForPlIgtelser Reglerne for arbejdsgivers indberetningspligt af personalegoder er væsentligt skærpet fra 1. januar 2010. Virksomheder skal med enkelte undtagelser indberette alle personalegoder, som de i en måned har ydet til medarbejdere. Indberetning skal foretages om de skattepligtige goder, som medarbejderen ikke har betalt fuldt vederlag for. Følgende goder er dog undtaget fra indberetningspligten: • • • • Goderomfattetafbagatelgrænsen.Derskalikkeforetagesindbe retning af godets samlede værdi, uanset om værdien overskrider bagatelgrænsen på 5.500 kr. Bonuspointoptjentiforbindelsemedflyrejseroghotelovernat ninger m.v. Firmabørnehaveogfirmavuggestuetilrådighed. Privatlejlighedsvisbenyttelseafarbejdsredskaberm.v. Indberetningen af multimedier og personalegoder kan for månederne januar til marts 2010 udskydes, så indberetningen sker senest inden for fristerne for indberetning vedrørende april 2010. Udskydes indberetningen, skal den indberetningspligtige ved første indberetning af multimedier og personalegoder indberette disse oplysninger samlet for perioden fra januar 2010 til og med den lønperiode, for hvilken den første indberetning foretages. Værdi af fri bil til rådighed samt værdi af kost og logi, som er A-indkomst, indberettes efter de almindelige regler for månederne januar til marts 2010. For multimediebeskatningen anføres en år-til-dato værdi på 1.000 kr. i værdi til multimediebeskatning i indberetningen for april måned, hvis man har haft medier til rådighed fra 1. januar 2010. Det er ikke nødvendigt at angive, at det vedrører perioden 1. januar til 30. april 2010. Indberetningen skal foretages ved angivelse af personalegodets skattepligtige værdi, undtagen frikort til offentlig befordring, der kun angives ved en krydsmarkering. Værdien skal indberettes mindst en gang månedligt. Hvis godet/fordelen skattemæssigt vedrører en lønperiode, der ikke er en kalendermåned, eller hvis personalegodet vedrører flere perioder, opgøres værdien forholdsmæssigt til den periode, som indberetningen vedrører. For følgende rubrikker i indberetningen, er der dog særlige regler for værdiansættelsen: Rubrik 19 - Fri bil Rubrik 20 - Værdi til multimediebeskatning Rubrik 21 - Værdi af fri kost og logi 722011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=75http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=75Personalegoder 2010 Rubrik 50 - Værdi af fri helårsbolig Rubrik 51 - Værdi af fri sommerbolig Rubrik 52 - Værdi af fri lystbåd Rubrik 53 - Værdi af fri medie-/radiolicens. 732011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=76http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=76Personalegoder Beskrivelse af godet Nej Ja Nej Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og 5.500 kr. AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Arbejdstøj/ uniform Almindeligt tøj ønsket af arbejds­ giveren med tydeligt logo Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej, hvis omfattet af bagatelgrænsen Arbejdsgivers udgift Arbejdstøj/ uniform Kedeldragter, kitler Normalt og sikkerhedssko skattefrit mv. Ingen Avis Til brug for arbejdet Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift bagatelgrænsen Personalegoder 2010 74 Barnepige Privat hjælp Ja Arbejdsgivers udgift Bonuspoint Privat udnyttelse af flyselskabers bonuspoint Nej Nej Ja Markedsværdi Broafgifter Kørsel hjem/arbejde Nej eller erhvervs­ mæssig kørsel Nej Ja Ingen Nej Broafgifter Privat brug ud over Ja hjem/arbejde Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Ja Bøder Arbejdsgiverbeta­ Nej ling af private bøder Arbejdsgivers udgift2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=77http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=77Personalegoder Beskrivelse af godet Nej Ja Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og 5.500 kr. AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Firmabil Til privat rådighed Nej Ny: 25 % af nyvognspris Ja mindre end 300.000 kr. og 20 % af resten. Fra 4. kalenderår reduceres beregningsgrundlaget med 25 %. Købsprisen anvendes for brugt bil mere end 36 mdr. Altid af minimum 160.000 kr. Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Firmafester Personalepleje Nej Normalt skattefri Personalegoder 2010 75 Firmasport og motion Til rådighed på arbejdet Nej Ingen Firmasport/mo­ Private fitnesskort tionsfaciliteter o.l. hos eksterne Ja Arbejdsgivers udgift Fitness­/ golfkontingent Anses for en privat udgift Ja Arbejdsgivers udgift Flytte­ og rejseudgifter Forflyttelse ­ betalt Nej af arbejdsgiver efter regning Ingen Flytteudgifter Privat flytning Nej Arbejdsgivers udgift Fortæring ved overarbejde Gratis mad og drikke Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift ved overarbejde bagatelgrænsen2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=78http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=78Personalegoder Beskrivelse af godet Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og 5.500 kr. AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Fratrædelses­ godtgørelse Nej Beløb udover 8.000 kr. Fri befordring Frikort m.v. til of­ fentlig transport Nej, hvis der Ingen ikke tages be­ fordringsfradrag Fri sommerbolig For medarbejdere Ja 1/2 % af ejd. vurdering i ugerne 22 ­ 34 og 1/4 % i resten af ugerne Gartner Privat assistance Ja Arbejdsgivers udgift Gaver ­ jul/ nytår/lejlighed Årlige naturaliegaver Nej, hvis under til jul eller nytår 700 kr. Ingen Personalegoder 2010 76 GPS I overvejende grad Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift til brug for arbejdet bagatelgrænsen Helårsbolig Nej Nej For almindelige medarbejdere Ja Skatterådets skematiske Nej satser Indkøb hos arbejdsgiver med rabat Private indkøb Nej Skattefri, hvis købspris ikke er lavere end arbejdsgivers kostpris Indkøbs­ ordninger hos andre firmaer Aftaler indgået af arbejdsgiver med forskellige firmaer Nej Ingen2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=79http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=79Personalegoder Beskrivelse af godet Nej Ja Nej Ja Nej Ja Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og 5.500 kr. AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Jagt Betaling af jagtret Ja Arbejdsgivers udgift Jubilæums­ gratialer/­gaver (25, 35 år eller større deleligt med 5) Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Godtgørelse/gaver ved medarbejders jubilæum Nej Beløb med fradrag af 8.000 kr. Kantineordning Arbejdsgiver giver et tilskud Nej Ingen Personalegoder 2010 77 Kontingenter til Arbejdsgiver beta­ loger mv. ler kontingentet Nej Arbejdsgivers udgift Kost og logi For visse personale­ Nej grupper, landbrug og sygehuspersonale Nej Skatterådets satser Kreditkort Gebyr ved udstedelse samt fornyelse Nej Nej Ja Arbejdsgivers udgift Ja, forudsat til brug for arbejdet Ja, hvis ikke omfattet af bagatel­ grænsen Nej Nej Nej Nej Kunstforening Tilskud fra arbejdsgiver Nej Ingen Kørekort Erhvervskørekort Nej Ingen2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=80http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=80Personalegoder Beskrivelse af godet Ja Nej Nej Ja Nej Ja Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og 5.500 kr. AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Kørselstilskud til egen bil Benzintilskud eller faste månedlige tilskud Nej Arbejdsgivers udgift Kørselsgodt­ gørelse Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Erhvervsmæssig kørsel op til Skat­ terådets satser Nej Ingen Lystbåd For medarbejdere Ja 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering Løsøre til rådig­ For medarbejdere hed i hjemmet Ja Markedsværdi for leje Personalegoder 2010 78 Motorcykel Til privat kørsel Ja Markedsværdi for leje Multimedieskat Rådighed over ­ telefon/pc/ multimedie til datakommu­ privat brug nikation Nej Nej Nej Nej Nej 3.000 kr. årligt Parkeringsplads Parkering ved arbejdspladsen Nej Ingen Nej Nej Personalelån Renten er lig med eller højere end mindsterenten Nej Ingen2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=81http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=81Personalegoder Beskrivelse af godet Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skattepligtig B-indkomst Værdiansættelse Indeholde Bagatelgrænsen A-skat og kr. 5.500 AM-bidrag Arbejdsgivers indberetning Radio/tv­/ medielicens Anses for en privat udgift Ja Arbejdsgivers udgift Rejser ­ ferier ­ belønning Ikke erhvervs­ mæssig Ja Arbejdsgivers udgift Skærmbriller Begrundet i arbejdet Normalt skat­ tefrie Ingen Generel ordning Nej Ingen Personalegoder 2010 79 Sundheds­ behandling, alkohol­ og rygeafvænning Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Syge­ og ulykkesfor­ sikringer Heltidsdækning ­ sum mindre end 500.000 kr. Nej Ingen Nej Ja Ja Nej. Kun diæter og kørsels­ godtgørelse Nej Tøjtilskud Nej Arbejdsgivers udgift Tyverialarm På medarbejderens Ja bopæl Arbejdsgivers udgift Uddannelses­ Medarbejderens og kursusudgifter grund­, efter­ eller videreuddannelse Nej Ingen Vaccination Generel ordning Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift bagatelgrænsen2011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=82http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=822011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=83http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=832011-02-10T23:38:05+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=84http://ipaper.ipapercms.dk/BDO/skatogmoms/Skattepublikationer/Personalegoder2010/?Page=84BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Januar 20102011-02-10T23:38:05+01:00