|
Klik for at downloade publikationen som PDF BDO - Side 2BDO MENER Af: Karl Aage Brasted, kab@bdo.dk Forsidefoto: Bee-Line Udgiver: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Redaktion: Anders Heede Karl Aage Brasted Henning Boye Hansen Sten Kristensen Lasse Jensen Joan Brønnum Kvist Jonas Bech Andersen Poul von Wowern Layout: Anne Friis Sørensen Tryk: Datagraf Oplag: 24.500. Eftertryk af artikler og skemaer er tilladt med kildeangivelse. Nr. 4 - uge 49 - 2010 Redaktionen er afsluttet den 26. november 2010. E-mail: bdo@bdo.dk Du er velkommen til at bestille yderligere materiale hos Karin Schmidt Ovesen på tlf. 96 26 38 00 eller e-mail: kso@bdo.dk. Det er også her, du kan afbestille BDO Debat. Husk at oplyse navn og adresse samt eventuelt telefonnummer. På www.bdo.dk kan du se og bestille vores andre udgivelser. Var det revisor, der skabte krisen? Hvordan kan revisor forsyne et regnskab med en ”blank” påtegning, når virksomheden har dårlige resultater og måske ligefrem går konkurs, kort efter regnskabet er aflagt? Er det fordi revisor og virksomhedens ledelse er for sammenspiste? Dette har EU-Kommissionen også funderet over, og har den 13. oktober i år offentliggjort en grønbog om ”Revisionspolitik: Læren af krisen”. Grønbogen skal på baggrund af finanskrisen skabe debat om blandt andet revisors rolle og revisionens omfang. Hvor var revisor, da det gik galt? Ændringer i strukturen af branchen og hvilke ydelser revisor må udføre, er noget af det, der drøftes i grønbogen. Skal hele branchen og dens ydelser vendes rundt? Grønbogen omhandler blandt andet revisors rolle, rapportering og uafhængighed, de internationale revisionsstandarder, den overordnede ledelse af revisionsfirmaer, tilsyn og markedsstruktur. EU-Kommissionen er ikke i tvivl om, at revision har en værdi, men der skal ske ændringer i forhold til, hvordan tingene foregår i dag. Er revisor uafhængig? Grønbogen indeholder overvejelser af revisors uafhængig, når de, der betaler hans honorar, også er dem, der vælger ham. I alle danske selskaber er det generalforsamlingen, der vælger revisor, og det sker hvert år. Grønbogen diskuterer, om det skal være for eksempel et uafhængigt organ, der skal udpege og aflønne revisor. Det vil efter vores opfattelse ikke være til gavn for virksomhedens interessegrupper. En anden tanke i grønbogen er, om der skal ske tvungen rotation af revisorerne. Ikke kun internt i firmaerne, men simpelthen et nyt revisionsfirma efter en årrække. Det vil vi mene vil forringe revisionen, da flere undersøgelser viser, at revisor, i de første år han er valgt, ikke finder så mange uregelmæssigheder, som senere i sit virke. Samtidig vil det efter vores opfattelse gøre revisionsydelsen dyrere for virksomhederne. Revisor skal starte forfra med at komme til at kende virksomheden, når der sker nyvalg. Der kan ikke drages nytte af den viden, revisor sidder inde med på de kunder, han kender gennem et længere kundeforhold. Det drøftes også i grønbogen, om det forhold, at revisor sælger andre ydelser til sine revisionskunder end revision, forringer hans uafhængighed. I enkelte lande er det ikke tilladt, at samme person både udarbejder årsregnskabet og reviderer det. I Danmark er det ikke tilladt i børsnoterede og finansielle virksomheder, men det vil forringe de øvrige virksomheders mulighed for kompetent rådgivning fra deres faste samarbejdspartner – revisor – hvis denne hensigtsmæssige dobbeltrolle fjernes. Er revisionsfirmaerne for få og for store? Der udtrykkes i grønbogen frygt for, at revisionsbranchen gennem de seneste år er blevet for koncentreret. Der er på verdensplan fire meget store revisionsfirmaer og så et par stykker, blandt andre BDO, der kommer som de mellemstore firmaer. EU-Kommissionen er bange for, at især de børsnoterede selskaber har for få reelle valgmuligheder. Det overvejes derfor, om der sammen med et stort multinationalt revisionsfirma skal vælges et mindre firma i de børsnoterede selskaber. Indtil 2005 havde vi faktisk i Danmark krav om to revisorer i de børsnoterede selskaber. Sker der ændring for de små og mellemstore virksomheder? EU-Kommissionen har bemærket sig det udkast til standard om ”Udvidet gennemgang”, som vi har udarbejdet i Danmark. Det nævnes som en mulighed for at lempe byrderne for SMV’erne. Det betyder, at der gives en erklæring med en positiv konklusion, men hvor der dog ikke er samme sikkerhed som ved revision. Hvad mener BDO? Vi hilser grønbogen og dertil hørende debat velkommen. Det er gavnligt at vende bøtten i ny og næ. Det er dog også vigtigt at fastslå, som også grønbogen gør, at revision er vigtig for, at interessegrupperne kan have tillid til virksomhedernes regnskaber. Det er ikke revisor, der driver virksomheden, men det er ham, der som offentlighedens tillidsrepræsentant skal udtale sig om årsregnskabet. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. |