Har du hørt om cognitive computing? Hvis ikke, er det på tide, for det kommer til at ændre it-verdenen, ja faktisk vores samfund, som vi kender det. Og det sker ikke i en fjern fremtid, det sker lige nu og her. Fremtidsudsigterne kommer fra it-guru og keynote-speaker Preben Mejer, som Ahead mødte til Atea IT EXPO. Vi nærmer os hastigt det punkt, hvor computere bliver klogere end mennesker. De har længe været bedre til at løse regnestykker, vise os den hurtigste vej til nærmeste tankstation og opremse alle USA’s præsidenter. Snart vil de også blive i stand til at forstå problemstillinger, flirte og blive klogere af erfaring - alt, hvad mennesker gør, bare bedre. Fantasteri? Måske. Der er bare lige det ved det, at en computer for nylig har bestået Turing-testen for første gang nogensinde – det vil sige, udvist intelligent adfærd i en grad, så computerprogrammet ikke kan skelnes fra et menneske. Det er en historisk milepæl, som viser, at it for alvor bliver intelligent. Den menneskelignende it kaldes cognitive computing, og it-fremtidsforsker Preben Mejer kalder det et paradigmeskifte af proportioner. ”Vi har faktisk kun har haft to computerbølger - den første var regnemaskinerne frem til 1945, den næste de programmerbare computere. Den tredje store bølge ruller ind over os nu. Cognitive computing er et altafgørende spring - ikke bare for it-verdenen, men for vores samfund, som vi kender det,” siger Preben Mejer. Kunstig intelligens til 300 milliarder kroner Computere, programmer og apps vil snart være i stand til at agere selvstændigt inden for de rammer, vi giver dem, og det er der penge i. ”Amerikanske studier viser, at værdien af cognitive computing vil vokse fra ingenting til 50 milliarder dollars på bare fire år, og op mod 47 procent af den amerikanske arbejdsstyrke vil blive berørt. Det bliver kæmpestort, også i Danmark,” forudsiger Preben Mejer. Vi har allerede stiftet bekendtskab med software baserede robotter i mange afskygninger, fx klipper en robot nu plænen, mens vi ikke er hjemme. I takt med, at software bliver mere intelligent, vil computere kunne udføre flere af de opgaver, som ellers er forbeholdt mennesker. Automatiske callcentre er allerede ved at udfase supportmedarbejdere verden over, og snart vil computere kunne påtage sig roller som undervisere, sekretærer, jurister, ja selv rådgivere. IBM eksperimenterer i øjeblikket med at bruge en robot som strategirådgiver. Robotten Watson læser forretningsplaner og bidrager på direktionsmøder med ganske fornuftige forslag til, hvilke virksomheder IBM bør investere i. Cognitive computing er endnu ikke så udbredt i Danmark, men det vil, lige som prognoserne viser for USA, berøre stadig flere brancher og erstatte stadig flere arbejdspladser. Preben Mejers forudsigelser bakkes op af flere vismænd i it-branchen. ”Computerprogrammer er ikke kommet helt på niveau med mennesker, men det kompenserer de i nogen udstrækning for ved at være i stand til læse millioner af gange mere materiale end mennesker,” har Googles teknologidirektør og anerkendte fremtidsforsker, Ray Kurzweil, udtalt. Vi vartes op af intelligent software Selvom der givetvis vil gå en rum tid, før en robot kan overtage lige præcis dit job, rykker forskning og udvikling af intelligent it hurtigt. Udviklingen er drevet af at gøre livet lettere for os – og helst uden vi opdager det. En af Danmarks førende eksperter i digitale trends, Elektronistas Christiane Vejlø, gav sammen med Preben Mejer på Atea IT EXPO eksempler på, hvordan den intelligente teknologi tjener os allerede nu. ”Jeg har et armbånd på, som overvåger min motion og søvnrytme. Det vækker mig med blid musik, når min søvn er mest overfladisk, og det beder elkedlen sætte vand over til morgenkaffen. Intelligent tøj kan overvåge mit helbred og alarmere sundhedspersonalet, hvis min hjerterytme ændrer sig faretruende. Intelligente apps ved, hvad vi har brug for, før vi selv gør,” fortæller Christiane Vejlø. De fleste har efterhånden hørt om Google Glasses. Selvom de futuristiske briller endnu er et udpræget særsyn på gaden, er de et godt billede på den intelligente teknologi, som skal gøre vores dagligdag lettere. Med dem på kan du lynhurtigt fremkalde oversigten over USA’s præsidenter uden at hive telefonen frem og åbne Wikipedia. Eller tage verbale noter, fx ved at sige ”Google, husk at købe mælk.” Når du så nærmer dig dit lokale supermarked på vejen hjem, minder brillerne dig om, at du skal købe ind. Fremtiden er nu og her Den 65 år gamle Turing-test er en ikonisk markør for kunstig intelligens. Under årets test i London havde 30 forskere i alt 300 digitale samtaler med skiftevis et menneske og en maskine, uden at vide, hvem der var hvem – eller hvad. Testen er bestået, når maskinen forveksles med et menneske i mere end 30 procent af samtaletiden. I 1999 afholdt Stanford en konference for eksperter i kunstig intelligens. Blandt deltagerne var der bred enighed om, at det ville tage flere hundrede år, før et computerprogram bestod Turing-testen. Flere mente endda, at det aldrig ville ske. Det er så lykkedes nu, blot 15 år senere. ”Det er en historisk milepæl, som illustrerer et samfund i forvandling. Forestil dig fx hvordan cyberkriminelle kan udnytte programmer, der narrer os til at tro, at vi kommunikerer med et menneske, vi kender og stoler på. Det er altid svært at gisne om fremtiden og vi har en tilbøjelighed til at affeje fremtidsudsigter som urealistisk tankespind. Men med den eksponentielle digitale udvikling, der foregår rundt om os, er det, som tidligere tilhørte obskure sci-fi filmplot, rykket tættere på virkeligheden end nogensinde før,” siger Preben Mejer. Vinter 2014 Atea ahead 29
Download PDF fil