SENIORIDRÆT Motion Plus Sved på panden, sjov samvær med ligesindede og mild ryk i sjælen er gode og sunde konsekvenser af veltilrettelagt motion for seniorer - også kaldet Motion Plus. Det er uomtvisteligt et stort PLUS, hvis aktiviteterne kan afstedkomme et højlydt grin og give sunde udslag på mindst tre livsvigtige områder. Motion Plus må have som formål: • at appellere til det fysiske og handlende område • at appellere til sociale udvekslinger og livsvigtige fællesskaber • at appellere til at stimulere tanken, vedligeholde og styrke den kognitive spændstighed I tillæg til de gode takter ovenfor kan Plus- bevægelser og motion være sund og organisk medicin uden bivirkninger. Motionen som medicin har det fine egenskab, at det fremadrettet kan forhindre eller udskyde aldersrelaterede sygdomme, især hjerte-karsygdomme, knogleafkalkning og forhøjet blodtryk. Samlet set styrker aktiviteterne krop og sind til at møde og magte hverdagen og dermed også gøre hverdagen mere overskuelig. Større muskelstyrke, udholdenhed, kondition, balance, koordination, reaktion, bevægelighed og sansebearbejdning styrker livskvaliteten. Det er vitalt, at man som senior fortsat kan magte hverdagens udfordringer. Vitalt at man stadig kan opleve tilværelsen ‘live’ og ikke kun fra en siddende position på en stol foran en Ipad, computer- eller TV skærm. Den ægte og rå sanselighed finder man i aktiviteter med sig selv, og ikke mindst i mødet med de andre. Netop i A-sports idébank er det oplagt at finde inspirationskilder til selv at konstruere gode aktiviteter, øvelser og spil til Senior Idræt og Motion Plus. Selvom diverse ideer er rettet til unge, kan de med små ændringer blive oplagte aktiviteter til seniorer. www.a-sport.dk | mail: salg@a-sport.dk | Tlf. 97 51 07 17 ALLE PRISER ER NÆVNT EXCL. MOMS | 3 SENIOR IDRÆT
Download PDF fil
Byg din egen flipbook